I dag skal politikerne i København afgøre, om byen skal have en Palæstina Plads. Diskussionen minder om, at valg af gadenavne ikke er nogen uskyldig affære, men også historisk set er et spørgsmål om politiske valg.
Københavns ældste gader inden for voldene afspejler for manges vedkommende en funktion. Nørregade går mod nord. I Farvergade lå farverierne, og i Badstuestræde lå badstuerne. Det var først efter voldenes fald i 1850erne, at byen kunne brede sig med lange anlagte strøg mod nord og vest. To af de længste gader fik navn efter hhv. en general og et slag fra Treårskrige 1848-50, nemlig Ryesgade, der er opkaldt efter general Olaf Rye, der faldt ved udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849, og Isted, der var åsted for det sidste store slag i krigen, som danskerne vandt. Men også nederlagene er der blevet plads til. Blandt de mange sønderjyske steder, der er mindet i Vesterbros gadenavne er Dybbølsgade, Dybbølsbro og den tilhørende station en erindring om det forgæves forsvar af Dybbøl skanser i foråret 1864.
Gader og veje er ofte opkaldt efter personer. I kartoffelrækkernes parallelle gader er det guldaldermalere. I ligestillingens navn har der været efterspurgt flere gader opkaldt efter kvinder, som man unægtelig skal lede efter i det københavnske gadebillede. En af de nyere er Kirsten Walthers Vej i Valby, ikke så langt fra Clara Pontoppidans Vej eller Bodil Ipsens Vej. Skuespillerinder er i høj kurs. Stumfilmstjernen Asta Nielsen har fået et stræde lige ved Nordisk Films studier. Generelt vælger kommunen navne, der kan samle bred enighed. Da det for et par år siden i det nye ’statsministerkvarter’ ved Islands Brygge på Amager blev foreslået, at også Erik Scavenius (statsminister 1942-43, formelt helt til 1945) skulle have en gade opkaldt efter sig, blev det opgivet, fordi det var for kontroversielt.
 |
| Indtil 1958 fungerede det, der nu hedder Israels Plads, som Københavns Grønttorv. (Københavns Museum) |
København er rig på stednavne med reference til lande og byer i store dele af verden. Norge lagde i mange år navn til byens måske fornemste gade, der nu kendes som Bredgade. Den nuværende Norgesgade finder man på det inderste Amager sammen med gader opkaldt efter bl.a. Sverige og Finland. Længere ude ved Kastrup er Afrika tydeligt til stede med blandt andet Ugandavej, Angolavej, Kamerunvej, Zambiavej og Algiervej. Egypten har både Ægyptensvej, Suezvej, Kairovej og Nilensvej. Også Arabien, Syrien og Persien har en vej på Amager sammen med Kina, Japan, Formosa, Ceylon og Siam. Europæiske lande er også rigt repræsenterede, dog ikke Ukraine med mindre man medtager Lemberggade, opkaldt efter en storby i det Østrig-Ungarske imperium, der nu kendes som Lviv.
Da det gamle grønttorv i Københavns centrum i oktober 1968 blev omdøbt til Israels Plads, var det en afspejling af den næsten udelte sympati for Israel blandt danskerne på dette tidspunkt. Den formelle anledning var 25-året for jødernes flugt til Sverige, og i en forstad til Jerusalem blev en plads samtidig opkaldt efter Danmark. I årene, der fulgte, blev den danske opinion mere delt i forholdet til Israel. Store dele af venstrefløjen sympatiserede med den palæstinensiske og arabiske part i den mellemøstlige konflikt, og efterhånden som konflikten er skærpet, er også danskerne i tiltagende grad blevet delt på spørgsmålet, så forslaget om at navngive en plads efter Palæstina kan næppe kaldes ukontroversielt. Det vil derfor være en opgivelse af det hidtidigt gældende konsensusprincip i stednavnepolitikken i København at trumfe forslaget igennem, når Borgerrepræsentationen i dag skal stemme om forslaget, der derefter bliver sendt i høring.
(Kristeligt Dagblad 3. okt. 2024)