Valggeometri

I USA pågår der en strid om, hvordan valgene til de repræsentative forsamlinger afvikles. Det handler om det, der kaldes ’gerrymandering’, et udtryk af lidt usikkert ophav, der handler om arrondering af valgkredse, således at et parti uforholdsmæssigt favoriseres. Amerikanerne benytter stadig i overvejende grad et valgsystem, der bygger på flertalsvalg i enkeltmandskredse. Landet er sammensat af valgdistrikter, og hvert distrikt stiller med en repræsentant. Kun de stemmer, der er faldet på vinderen af det pågældende distrikt, bliver omsat i politisk indflydelse. Stemmerne på den tabende part bliver dermed spildt. Den myndighed, der bestemmer, hvordan disse valgdistrikter sammensættes, har derfor en enorm indflydelse på valgets udfald. Reglerne i USA er forskellige fra delstat til delstat.

Museumsinspektør på Museum Sønderjylland, Rene Rasmussen, har for nylig gjort opmærksom på et parallelt historisk eksempel på, hvad man dengang på dansk kaldte valggeometri. Da Slesvig efter 1864 blev preussisk, blev slesvigerne også del af det, der fra 1867 først blev det nordtyske forbund og fra 1871 det tyske rige. Begge dele var mere demokratiske end deres eftermæle oftest lader forstå, og det gav altså et – ganske vist begrænset – udvalg af slesvigerne stemmeret til de kompetente forsamlinger. Ved det første valg i februar 1867 blev Slesvig delt i fire valgdistrikter, der gav valg til to dansksindede og to tysksindede repræsentanter. Den ene dansker blev valgt i en sikker kreds, der omfattede store dele af det nordligste Slesvig, mens den anden blev valg i en kreds, der omfattede Flensborgs udvidede opland, der var blandet dansk og tysk, samt Sundeved og Als, der var stort set rent dansk. Det var nok til at give flertal til den danske kandidat. De to øvrige kredse i Vest- og Sydslesvig gav valg til tyske repræsentanter. Ved et valg senere samme år, havde preusserne imidlertid slået Sundeved og Als sammen med det nordligste Slesvig. Det gav et selvfølgeligt valg til en dansk kandidat i den kreds, mens der blev valgt tyske kandidater i både den reviderede Flensborgkreds og i den vest- og sydslesvigske kreds. Dermed var den danske repræsentation i Slesvig reduceret fra 50 til 25 %, alene på grund af en teknisk ændring af valgdistrikter.

Valgdistrikstsinddelingen februar 1867, 
Gengivet efter Vilh. la Cour, Sønderjyllands Historie, Bd. 5, 1933

Valggeometri er et fænomen, der trives bedst i et system, der bygger på binære valg, altså valg mellem blot to muligheder, først og fremmest i form af flertalsvalg i enkeltmandskredse som det også var tilfældet i Slesvig. Det var det system, som også blev indført i Danmark i 1848. Det er et system, der kun vanskeligt indrømmer en tredje mulighed adgang til politisk repræsentation. Det har indtil i dag været meget tydeligt i for eksempel britisk politik, hvor de konservative og arbejderpartiet skiftevis har domineret, mens alternative partidannelser har været henvist til statistroller, selv om de ikke sjældent sammenlagt har fået mange stemmer på landsplan.

Valgdistrikstsinddelingen august 1867, 
Gengivet efter Vilh. la Cour, Sønderjyllands Historie, Bd. 5, 1933

I Danmark har vi siden 1915 haft forholdstalsvalg. Tanken bag dette princip er at tilvejebringe så bred en repræsentation som mulig og at reducere stemmespild og sørge for, at så mange af vælgernes synspunkter nyder retvisende repræsentation i den lovgivende forsamling. Valgsystemerne er løbende blevet raffineret, men det er stadig ikke uden problemer. Spærregrænsen på to procent til folketingsvalgene udgør for eksempel en kilde til stemmespild. Hvis et parti opnår 1,99 % af stemmerne, er de spildte. Ved kommunalvalg kan partier dog indgå tekniske valgforbund, der reducerer dette spild.

I forbundsrepublikken Tyskland er spærregrænsen på 5 %. Det medfører i sagens natur et større stemmespild end i Danmark og dermed også et større demokratisk problem. Interessant nok er nationale mindretal undtaget fra denne bestemmelse. Det betyder, at det parti, der repræsenterer både det danske og det frisiske mindretal i Slesvig-Holsten, Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW, har opnået repræsentation ikke alene i Landdagen i Kiel, men også i Forbundsdagen i Berlin, selv om de har fået mindre end 5 % af stemmerne.

(Kristeligt Dagblad 26. aug. 2025. Enkelte redaktionelle ændringer og rubrikken var en anden.)