Stormflod

Da den vestlige del af Østersøen for godt en måned siden blev ramt af en voldsom stormflod, var et en påmindelse om, at ikke kun den jyske vestkyst er udsat for den risiko. Inden for de seneste 10 år har Østdanmark, bl.a. Roskilde Fjord, været ramt flere gange, heldigvis kun med materielle skader til følge. 

Når skaderne som følge af den seneste storm ikke er større, end de er, skyldes det et forbedret beredskab på grund af de seneste års erfaringer, men også en meget ældre begivenhed, nemlig en næsten tilsvarende stormflod for godt 150 år siden. 

I begyndelsen af november 1872 havde længere tids vestenvind stemmet vandmasser op i den østlige del af Østersøen, hvor der blev konstateret et usædvanligt højvande helt oppe i Den Finske Bugt. Den 10. november skiftede vejret imidlertid til en kraftig vind fra nordøst, og enorme vandmængder blev tvunget vestover og samtidig blev udløbet gennem bælterne besværet på grund af vindretningen. Den 13. november kulminerede stormfloden med meget høje vandstande i havnebyer i hele den vestlige del af Østersøen. I Eckernförde blev der målt 3,76 meter over daglige vande. I Tyskland var hele kyststrækningen fra Vorpommern over Mecklenburg til Slesvig-Holsten ramt.

Fra Sydfalster under Orkanen den 13de November 1872 - Digitale samlinger (kb.dk)

I det daværende Danmark blev der rapporteret om oversvømmelser i blandt andet Kolding og på den fynske lillebæltskyst, på Ærø, i Dragør, Køge Bugt, Præstø, på Bornholm og Ertholmene. Værst gik det imidlertid ud over Lolland og Falster. Bortset fra en smal tange ud mod Guldborgsund var hele Sydfalster oversvømmet, herunder det nyligt tørlagte Bøtø Nor. Det sydlige Lolland var så hårdt ramt, at da det stod værst til var Rødby Fjord forbundet med Nakskov Fjord, hvilket for et øjeblik gjorde det sydvestlige Lolland til en selvstændig ø adskilt fra resten af Lolland. Regn, slud og temperaturer omkring frysepunktet bidrog til katastrofens omfang. Flere hundrede menneskeliv gik tabt. Hvor der ikke var oversvømmelser, forårsagede den orkanagtige storm desforuden mange ødelæggelser på land og adskillige forlis til søs.

Der blev iværksat indsamlinger til de skadelidte. Mange af de overlevende havde mistet både hjem, bohave og husdyr. I maj måned 1873 vedtog Rigsdagen en lov, der skabte forudsætningerne for etableringen af et digeanlæg, der skulle beskytte Lolland og Falster mod en tilsvarende katastrofe i fremtiden: 

”Regjeringen bemyndiges til at paabyde Anlæg af et Dige mellem Elkenøre og Gjedser paa Falsters Østkyst af indtil 12 Fods Høide over daglig Vandstand samt af et Dige af samme Høide i en Udstrækning, som nærmere bestemmes af Indenrigsministeren, langs Lollands Vest- og Sydkyst.”

Disse omfattende anlægsarbejder, hvor også eksisterende diger blev forhøjet, kendes f.eks. af de mange feriegæster, der besøger et af landets største sommerhusområder, Marienlyst på Falster. Det var disse diger, der måtte stå deres prøve i oktober.

I forlængelse af anlæggelsen af digerne blev blandt andet dele af Nakskov Fjord og hele Rødby Fjord inddæmmet og indvundet til agerland. Ved samme lejlighed blev Bøtø Nor genindvundet. Disse lolland-falsterske inddæmningsprojekter kom siden til at høre med til fortællingen om ”hvad udad tabtes, det maa indad vindes”, som digteren H.P. Holst havde skrevet i sommeren 1872 om genrejsningsprojektet efter nederlaget i Den anden slesvigske Krig i 1864. Men de lolland-falsterske landindvindinger var altså ret beset resultatet af en anden katastrofe.

(Kristeligt Dagblad 27. nov. 2023)