Hvis man spørger belæste folk om eksempler på tidligere europæiske kolonimagter i det østlige Asien, kan de fleste nævne briterne og franskmændene. Lidt færre kan nævne Spanien, Portugal, Tyskland og Nederlandene. De færreste svarer Rusland. Når Ruslands kolonier i Østasien sjældent omtales som sådan, skyldes det antagelig, at de ikke ligner sædvanlige, oversøiske kolonier. Og så er de aldrig blevet afviklet.
Ruslands ekspansion øst for Ural begyndte i det 16. århundrede, og
i første halvdel af det 17. århundrede etablerede russerne sig på Stillehavets
kyst. Denne ekspansion omtales ikke altid som en kolonisering, men den indebar
ikke desto mindre, at lokale folkeslag skulle underkastes russisk øvrighed. En
af bidragyderne til den russiske kolonisering var danskeren Vitus Bering, der
foretog den grundlæggende kortlægning af området som officer i Peter den Stores
flåde. Bl.a. opdagede han, at Asien ikke er landfast med Amerika, og det
farvand, der skiller det østlige Rusland fra Alaska er opkaldt efter ham. (Russerne
etablerede sig på samme tid også i Alaska, som imidlertid blev solgt til USA i
1867.)
I 1830erne pressede briterne på for at åbne Kina for handel med
ikke mindst opium. Det førte til den såkaldte Opiumskrig 1839-42, der endte med
kinesisk nederlag og at Kina afstod Hong Kong til briterne. Konflikten med Kina
blussede op igen tyve år senere, og det lykkedes russerne – til trods for et
afgørende nederlag i Krimkrigen få år tidligere – i den forbindelse at
annektere dele af Manchuriet. Det gjorde, at hovedkvarteret for den russiske
stillehavsflåde kunne flytte fra det væsentligt nordligere beliggende Okhotsk
til en manchurisk havneby, der fik det russiske navn Vladivostok. Fordelen var,
at den er isfri store dele af året. Byen, der i etnisk henseende oprindeligt
var af blandet kinesisk, japansk og koreansk sammensætning, blev også
endestation for den transsibiriske jernbane.
Sovjetunionen fortsatte den russiske ekspansionstrang i
Fjernøsten. I 1945 erobrede Den røde Hær dele af øgruppen Kurilerne fra Japan.
Det er til den dag i dag en uafgjort og til tider højspændt konflikt mellem det
nuværende Rusland og Japan. Men også grænsen mellem den russiske og kinesiske
del af Manchuriet har været genstand for stridigheder. Grænsen udgøres over et
langt stræk af floden Ussuri, og stridigheder over en ø i denne flod var i 1969
årsag til en konflikt, der var faretruende nær på at udvikle sig til en krig.
Tre asiatiske lande undgik europæisk kolonisering, Kina, Japan og
Thailand. Kina måtte dog som nævnt leve med at afstå områder. Tyskernes
kinesiske koloni Kiatschou bestod blot i tyve år fra 1898 til 1918. Den blev
til kinesernes fortrydelse overdraget til japanerne ved fredsforhandlingerne
efter Den første Verdenskrig. Anderledes bestandig var den portugisiske koloni
Macau, som blev givet tilbage til Kina i 1999 efter mere end 400 år. Briterne
måtte i 1997 tilbagegive suveræniteten over Hong Kong til Kina efter 155 års
herredømme. Russerne har i dag hersket over sin del af Manchuriet i 163 år og har
ikke givet noget tilbage.
 |
| By NASA - https://www.reddit.com/r/MapPorn/comments/1dqh7d/after_seeing_a_recent_post_about_the_population/, Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=98756377 |
Afkoloniseringen af Fjernøsten, som det kaldes fra et europæisk perspektiv, fordi det er langt væk, afspejler en langsigtet økonomisk og demografisk udvikling. I dag bor mere end halvdelen af verdens befolkning inden for en radius af godt 3000 kilometer – kendt som ”The Valeriepieris Circle” –
med centrum i Myanmar. Denne kreds omfatter bl.a. Indien, Kina, Bangladesh, Phillippinerne, Malaysia og det meste af Indonesien. Historisk set er der tale om en betydelig demografisk forskydning fra det eurasiske kontinents vestlige del til den østlige på godt hundrede år. I året 1900 udgjorde den europæiske befolkning omtrent en fjerdedel af verdens samlede befolkning. Den andel er i dag reduceret til en tiendedel. Denne forskydning har med nogen forsinkelse sat sig i den europæiske bevidsthed. Vi ved godt, at Europa ikke er verdens centrum og at kolonitiden er fortid. Blot ikke i Rusland.(Skrevet til denne blog)
