Den dansk-amerikanske aftale om retten til at deployere amerikanske tropper i Danmark skal ses i kontekst af krigen i Ukraine og den oprustning også i Østersøregionen, der har været en følge af denne konflikt. Men diskussionen om amerikanske tropper på dansk jord er ikke ny. Der har været stationeret amerikanske tropper i Grønland permanent siden 2. verdenskrig, og der har f.eks. løbende været flådebesøg i danske havne. Det har altid været officiel dansk politik, at amerikanerne ikke måtte medbringe atomvåben. Det var derfor en skandale, da det i 1995 kom frem, at daværende statsminister H.C. Hansen i 1957 havde givet en de facto tilladelse til amerikanske atomvåben på Grønland uden samtykke fra Udenrigspolitisk Nævn.
Bornholm har i dette spørgsmål spillet en særlig rolle. Baggrunden var afslutningen af krigshandlingerne i Europa i maj 1945. Mens det meste af Danmark blev befriet af britiske tropper, overgav de tyske styrker på Bornholm sig til Den røde Hær et par dage senere i maj 1945 efter et sovjetisk bombardement af Rønne og Nexø. Det førte til en tilstedeværelse af sovjetiske styrker på øen, som antog karakter af en egentlig besættelse. Det blev et stadigt stigende problem, bl.a. fordi Bornholm er en nøgle til militær kontrol over den sydlige del af Østersøen. Efter diplomatiske forhandlinger blev det i det tidlige forår 1946 meddelt russerne, at danskerne uden deltagelse af fremmede tropper var i stand til at administrere øen. De fremmede tropper rømmede da også øen i god ro og orden.
Danmark stod på dette tidspunkt stadig uden for militære alliancer. Der havde været forhandlinger om en nordisk forsvarsunion, men Danmark endte som bekendt med at blive stiftende medlem af NATO i 1949. NATO-samarbejdet gav naturligvis anledning til fælles militære øvelser, der af gode grunde involverede Bornholm, som sammen med Ertholmene udgjorde NATO’s østligste spydspids i Østersøen, umiddelbart nord for Polen og kun ca. 200 sømil fra den russiske eksklave Kaliningrad. Formuleringen i den danske note fra 1946 blev imidlertid aktivt brugt af det sovjetiske diplomati til at hævde, at danskerne havde afgivet løfte om aldrig nogen sinde at tillade nogen som helst fremmede styrker adgang til Bornholm. Det førte f.eks. til sovjetiske protester, da et amerikanske fly under en øvelse nødlandede på Bornholm i 1971.
Det har aldrig været anerkendt fra officiel dansk side, at et sådant løfte skulle være afgivet, men på den danske venstrefløj var man modtagelig for den sovjetiske tolkning af 1946-noten. F.eks. mente Keld Albrechtsen (VS), at det var forkert, da et amerikansk militærorkester blev inviteret til at spille på øen i 1985. Og under Den kolde Krig var der kun ganske få tilfælde af allierede troppers tilstedeværelse på øen.
Efter Murens fald blev den logik, der indtil da havde behersket forholdet mellem øst og vest betragtet som ophørt. I overensstemmelse hermed blev der indledt mange foranstaltninger for at styrke samarbejdet mellem de tidligere fjender, hvilket blandt andet indebar fælles militære øvelser f.eks. under de årlige såkaldte BALTOPS-øvelser i Østersøen. I 2008 lagde det russiske landgangsfartøj Kaliningrad til i Rønne og landsatte en pansret mandskabsvogn med russiske marineinfanterister, der deltog i en øvelse sammen med danske kollegaer på skydeterrænet ved Raghammar. Som den bornholmske historiker Jakob Seerup har gjort opmærksom på, må denne episode betragtes som en de facto accept fra Ruslands side af fremmede troppers ret til at være til stede på Bornholm. Ikke desto mindre har den russiske ambassadør i Danmark så sent som i 2022 hævdet, at Danmarks påståede løfte fra 1946 stadig står ved magt. Det har dog ikke hindret amerikanerne i både i 2022 og 2023 i forbindelse med øvelser at træne i at bringe avancerede missilsystemer til Bornholm ved hjælp af transportfly. Bornholm er stadig nøglen til Østersøen.
(Kristeligt Dagblad 28. dec. 2023)
