Det er et af Københavns fine palæer, der brød i brand natten
til mandag. Det er også relativt ukendt, vel mest på grund af sin placering i
Stormgade, der på dette sted er relativt smal og stærkt trafikeret. Man gør
klogt i at rette al sin opmærksomhed mod trafikken, når man færdes her, og så
der er ikke stunder til at studere palæets overdådige facade. Det blev opført i
1687. Den sidefløj, som er ramt af branden, kan dateres til 1706. Palæet er
blevet ombygget flere gange siden, og har haft skiftende ejere. Her blev Det
Kgl. Videnskabernes Selskab grundlagt i 1742, og det husede den første udgave
af Zoologisk Museum inden overflytningen til Krystalgade i 1870.
 |
| Det brændende baghus set gennem porten i Løngangstræde 21 (eget foto) |
Holsteins palæ hører til den gruppe af bygninger fra 1600-
og 1700-tallet, som blev opført af den rigeste del af den godsejende adel, der
indrettede sig med en bolig i byen som supplement til sædegården. Her kunne man
logere standsmæssigt, når man havde ærinde i hovedstaden, hvad enten det var
selskabeligt, for at gøre forretning eller i embeds medfør. På den tid var der
i øvrigt et betydeligt sammenfald mellem de tre kategorier. Heller ikke i dag
er det usædvanligt for en godsejer at have et pied-á-terre i København. Men efter det oplyste er det wedellske
palæ på hjørnet af Frederiksholms Kanal og Ny Kongensgade det sidste af de
oprindelige palæer i en både adelig og godsejende families eje og brug.
Det mest spektakulære af de adelige palæer er uden tvivl Moltkes
Palæ, opført for den sten- og indflydelsesrige A.G. Moltke i 1750erne som et af
de fire adelige palæer, der tilsammen udgør Amalienborg, som i dag anvendes af statsoverhovedet
og det meste af hendes hus. En stor del af det originale og særdeles kostbare interiør
i Moltkes Palæ er bevaret i modsætning til de fleste andre palæer i byen.
I Frederiksstaden, kvarteret omkring Amalienborg, findes
flere fine eksempler på adelspalæer, herunder den franske ambassade og
Schimmelmanns Palæ eller Odd Fellow Palæet, der blev hærget af en brand i 1992.
Hotel Phoenix i Bredgade er bygget på en grund, hvor der oprindeligt
stod et adelspalæ. Den nuværende bygning blev opført i 1847 som hotel, hvor den
del af landadelen, der ikke havde eget palæ i byen, gerne indlogerede sig. Her
besegledes i oktober 1865 et forlig mellem bønder og godsejere ved en banket,
der banede vejen for den gennemsete grundlov året efter. Dermed var grunden
lagt for godsejerdominans i dansk politik frem til det såkaldte Systemskifte i
1901, da bønderne i Venstre kunne overtage regeringen. Proletariatet tog sin
omhyggelige hævn over denne godsejerhøjborg. Phoenix blev ved Anden Verdenskrigs
afslutning hovedsæde for Danmarks Kommunistiske Parti og dets dagblad, Land og
Folk. Hotellet blev først genskabt efter Murens fald under sit gamle navn.
De adelige godsejere mistede ikke al betydning i dansk
politik efter 1901. Erik Scavenius var faktisk både adelig og godsejer. En
vældig interessant skikkelse er Ludvig Holstein-Ledreborg, der i modsætning til
de fleste af sine standsfæller var både katolik og venstremand. Han var for en
kort, men vigtigt bemærkning konseilspræsident (statsminister) i 1909. Derudover
var han tiptipoldebarn af Johan Georg Holstein, der erhvervede palæet i
Stormgade i 1726 og dermed gav det navnet. Også Johan Georg og hans søn Johan
Ludvig udfyldte funktionen som premier- eller statsminister på samme måde som
medlemmer af familien Moltke i øvrig også har tjent både enevældige og
konstitutionelle konger i ledende stillinger.
(Kristeligt Dagblad 16. marts 2016. Om palæet kan man bl.a. læse i København - før nu og aldrig, bd. 2, s. 291-292)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar