Brugsforeningerne i Danmark fejrer i maj måned 150 års
jubilæum. Den første levedygtige brugsforening blev stiftet i Thisted i 1866 af
H.C. Sonne. Sonne var præst i byen, og inspirationen kom fra England, men anlæg
for handel havde han fra barndomshjemmet, en købmandsgård i Nexø. Hensigten med
brugsforeningen var ikke blot at skaffe byens arbejderstand ”fordelagtigere
Indkjøb af Livsfornødenheder”. Sonne redegjorde for sit åndelige og politiske anliggende
i et lille programskrift fra 1867.
Brugsforeningen eller Arbejderforeningen,
som den rettelig hed, var et middel til ”at hæve den i borgerlig Henseende
lavere stillede, afhængige og trykkede Deel af Befolkningen til et høiere
sædeligt, intellectuelt og socialt Trin og derved til en hæderligere Plads i
Samfundet, at forhjælpe dem til at blive sig deres Menneskeværd bevidst, at som
vi alle ere Mennesker for Gud, det saaledes ogsaa maa blive vitterligt i
Samfundslivet, at Adskillelsen efter Stand og Klasser er en Tankeløshed, at den
Betragtning, at Nogle have Privilegium paa at være Herrer, at lade Andre gjøre
Arbeidet og selv nyde Lønnen, medens Andre ere fødte til at være afhængige,
ringeagtede og oversete, er en Uretfærdighed, at der er en fornuftig og lovlig
Fælledsret (Socialisme), der ligelig berettiger ethvert Menneske til ved alle
redelige Midler at hjælpe sig selv og arbeide sig op, som han bedst forstaaer
og kan.”
Sonne sluttede sin karriere som provst for Ars og Løve Herred
på Vestsjælland. Her finder man også landets ældste, fungerende brugsforening i
Tømmerup, øst for Kalundborg, stiftet 1869, af blandt andre proprietær Villiam
Holm på Ubberupgård. Han var fra Christianshavn og var dér blevet konfirmeret
af Grundtvig. Kristeligt blev han grebet af Vilhelm Beck, der var kapellan i
Ubby og holdt vækkelsesmøder på egnen. Den fremtrædende landbruger, mejerist og
missionsmand Otto Lawaetz var medstifter af den to år yngre Ulstrup Brugsforening
på Røsnæs.
Brugsforeninger blev typisk oprettet i landsogne. De blev
muliggjort af den næringsfrihed, der i kraft af en klynge af love i årtierne
efter Grundlovens givelse afskaffede købstædernes monopol på handel og de
fleste håndværk. Men brugsforeningerne kan ikke forklares ved økonomiske
omstændigheder alene. Der var noget andet på spil. I Thisted og Ulstrup var det
socialisme, filantropi og Indre Mission. De fleste steder tilhørte
brugsforeningen det grundtvigske magnetfelt. I Fyns grundtvigske hovedstad,
Ryslinge, var det dog således, at grundtvigianerne fra frimenigheden og valgmenigheden
handlede hos købmanden, medens sognemenigheden handlede i Brugsen.
Fællesforeningen for danske brugsforeninger, FDB, blev
stiftet i 1896 og fik hovedsæde på Islands Brygge i København. Det flyttede i
1963 til Albertslund. I de gamle pakhuse i Njalsgade er der i dag grafiske
designere og arkitekter af den slags, der staver deres navne med småt. Man kan dog
stadig fornemme stemningen fra dengang stedet var distributionscentral for
dagligvarer til store dele af danskerne.
Grundtvigianeren Frederik Borgbjerg var hovedrivkraften bag Socialdemokratiets kooperative bevægelse, der var en kopi af bondernes andelsbevægelse. Herunder hørte Hovedstadens Brugsforeninger, der blev lagt sammen med FDB i 1973. Brugsforeningerne har i de seneste år ændret ledelses- og ejerstruktur flere gange. Spørgsmålet er, om arven fra Sonne, Lawaetz og Borgbjerg er bevaret, om brugsforeningerne er løbet fra, at de er sat i verden for at tjene en sag, ikke blot for at tjene penge.
(kristeligt Dagblad 6. maj 2016. Avisen havde en lidt anden rubrik og indledning.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar