Ved Folketingets åbning havde tingets præsidium besluttet at
hænge et stort Dannebrog op som erstatning for talerstolens bagtæppe, der
midlertidig var nedtaget. Det blev af nogle betragtet som en politisk
demonstration, og det spørges, om det overhovedet var korrekt at anvende et
splitflag til formålet?
Der findes ingen moderne lovgivning om flagning i Danmark. Der
var i de første årtier af det 20. århundrede nedsat hele to kommissioner, der
skulle forberede en lov, men deres arbejde bar ikke den tilsigtede frugt.
Gældende lov på området er derfor en forordning af 11. juli 1748. Den
fastlægger flagets proportioner og principperne for anvendelsen af stut- og
splitflag. Dengang anvendtes Dannebrog udelukkende til søs. Det rektangulære
stutflag blev ført af private handelsfartøjer, såkaldte koffardiskibe. Derfor
kaldes stutflaget også koffardiflaget. Splitflaget anvendtes af orlogsfartøjer
og skibe, der sejlede i opdrag af staten, f.eks. kapere og den statslige, monopoliserede,
oversøiske handel.
I løbet af 1800-tallet blev flaget i stigende grad et
centralt symbol for den nationale vækkelse. Først i 1854 blev det dog lovligt
for civile at hejse stutflaget. Denne bestemmelse danner i kombination med
1748-forordningen og en bekendtgørelse fra 1915 om begrænsningerne i anvendelsen
af fremmede landes flag lovgrundlaget for flagning i Danmark.
Den tilsynsførende myndighed for flagning i Danmark er
Justitsministeriet, men det er også et af de få områder af samfundslivet, der
hører direkte under kronen, det vil sige at monarken skal høres personligt,
hvis f.eks. statsbanerne skal have nyt logo i sit flag eller hvis der skal
meddeles dispensationer fra gældende bestemmelser. Det samme gælder som bekendt
Folkekirkens alter- og salmebog, der er autoriseret af Dronningen og ikke
kirkeministeren.
Justitsministeriet har på sin hjemmeside en instruktiv
gennemgang af principperne for flagning. Hovedprincippet er, at stutflaget er
borgernes og nationens flag, mens splitflaget er forbeholdt statens civile og
militære myndigheder. Derfor anvendes der splitflag på Christiansborg.
I praksis er skellet ikke helt så enkelt. F.eks. er
orlogsflaget, det vil sige det flag, der føres af marinens udrustede skibe, af
en dybere rød farve end det splitflag, der vajer til lands. Dertil har dæks- og
halvdæksbåde beregnet på lystfart generel tilladelse til at føre en
modifikation af orlogsflaget, kaldet yachtflaget.
Mange private og halvoffentlige institutioner fører
splitflag. Tilladelsen gives af monarken personligt. Især Christian IX var
flittig med at give dispensationer. Allerede de førnævnte lovkommissioner
bemærkede dog, at der mange steder flages med splitflag uden at kunne fremvise
den nødvendige kongelige resolution.
Men spørgsmålet om splitflaget giver også anledning til
principielle drøftelser om forskellen mellem staten og det civile samfund. I
spørgsmålet om Folketinget kunne man argumentere for, at det ikke er statsligt,
men udgør folkets repræsentation i staten og derfor skal bruge nationens flag. Statskirken
markerer sig f.eks. som folkekirke ved netop som hovedregel at anvende
stutflaget.
Selv entydigt statslige myndigheder kan ikke altid finde ud
af det. Opmærksomme københavnere bemærkede for nylig, at der blev flaget med
stutflag fra Den Røde Bygning på Slotsholmen. Vittige hoveder fandt det hermed
dokumenteret, at Finansministeriet var blevet privatiseret. Efter det oplyste
er Finansministeriet dog blevet irettesat af Justitsministeriet tidligere i år
og er vendt tilbage til at anvende splitflag.
(Kristeligt Dagblad 8. okt. 2016)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar