Kulturminister Mette Bock skrev i avisen i torsdags om
digitaliseringen af de i Rigsarkivet i København beroende vestindiske
arkivalier, og ministeren anvendte derefter dette projekt som forklaringen på,
at Rigsarkivets læsesalskapacitet over hele landet skæres ned.
Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen af den skriftlige
kulturarv er kommet for at blive og har ført meget godt med sig. Imidlertid
knytter der sig en række – som regel implicitte – misforståelser til
digitaliseringen, hvoraf den ansvarlige minister gør sig skyldig i mindst en.
Misforståelse nr. 1: ”Digitaliseringen overflødiggør
arkivernes læsesale.” Med det nuværende tempo vil det tage årtier, før alt
materiale i arkiverne er digitaliseret. Det har været en stor hjælp for
arkivernes største brugergruppe, slægtsforskerne, at f.eks. kirkebøgerne nu
ligger på nettet, men det er ikke gyldig grund til at indskrænke åbningstider
og adgang til arkiverne for f.eks. forskerne.
Misforståelse nr. 2: ”Digitalisering erstatter
papirversionen af arkivalierne.” Selv digitaliseringer i den bedst mulige
kvalitet indebærer et informationstab, fordi papirversionens fysiske kvaliteter
i sig selv indeholder informationer. Noget andet er, at mange eksisterende
digitaliseringsprojekter, f.eks. af de danske aviser eller de kommunale
byggesagsarkiver, er langt fra at være i en bare tilfredsstillende kvalitet.
Misforståelse nr. 3: ”Digitalisering er det samme som
formidling.” Det svarer til at tro, at man har formidlet dansk politisk
historie ved at fotokopiere Folketingstidende. Også brugerne af digitale
arkivalier har brug for rådgivning om den sammenhæng og kontekst, som
dokumenterne indgår i. Denne rådgivning koster stadig penge, og så er vi ved
Misforståelse nr. 4: ”Digitalisering indebærer en besparelse
på længere sigt.” Alle ved, at det koster at omsætte større mængder
papirarkivalier til en digital form. Færre er klar over, at vedligeholdelsen af
den digitale information indebærer betydelige og løbende driftsomkostninger.
Ingen digital databærer har en kendt levetid på over ti år. Det er allerede
vanskeligt nu at finde computere, der kan læse en CD-rom. Hvem har i dag
udstyret til at aflæse en floppy-disc? Enhver digitalt lagret information skal
omsættes til et nyt format med få års mellemrum. Til sammenligning har selv den
dårligst kendte papirkvalitet en levetid, der er ti gange længere, for nu slet
ikke at tale om syrefrit kvalitetspapir, der selv under ugunstige forhold
snildt overlever århundreder.
Sammenlagt kan man sige, at digitalisering har medført en demokratisering af arkivadgangen, fordi mange flere mennesker nu bruger de materialer, som findes på statens arkiver og biblioteker. Men det har ikke overflødiggjort arkivernes og bibliotekernes forpligtelse til at bevare papirversionerne og sikre publikums og forskernes adgang til dem.
(Kristeligt Dagblad 14. marts 2017)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar