Hvorfor har Dannebrog sin egen dag?


Højtideligholdelsen af Valdemarsdag den 15. juni knyttes gerne til Danmarks-Samfundet, der f.eks. holder fanevagt ved de gudstjenester, der holdes på dagen rundt om i landet. Foreningen blev stiftet i 1908 med det formål at tage ”Sigte paa Sikringen og Højnelsen af Værdier, til hvilke Fædrelandets og Folkets Trivsel er uløseligt knyttede. Under Mottoet: ’Danmark og Danmarks Ære’, vil Danmarks-Samfundet tilstræbe at blive den samlende og retningsgivende Kraft i de mangeartede Bestræbelser, som vor nationalt vaagnende Tid allerede har affødt. Foreningen erklærer sig i politiske Henseende udtrykkeligt og principielt neutral.” For udenforstående var der dog ingen tvivl om, at foreningen var forsvarsvenlig og konservativ. Foreningen skriver selv på sin hjemmeside følgende om tilblivelsen af Valdemarsdagen:
"Efter 4 års intenst arbejde var organisationen blevet landsdækkende, og samtidig opstod ideen om at begynde en årlig landsindsamling den 15. juni, der samtidig blev kaldt Valdemarsdag, ligesom det lille flag, der solgtes, fik betegnelsen Valdemarsflaget, som det jo stadig kaldes. Tilladelsen hertil blev givet af Kong Christian X i 1912.”

Foreningen siger det ikke direkte, men lader underforstå, at den stod bag skabelsen af Valdemarsdagen i 1912. Man kan andre steder på nettet læse, at Valdemarsdagen er blevet fejret siden 1912. Både Wikipedia og Ordbog over det danske Sprog siger, at Valdemarsdag blev indført ved cirkulære nr. 391 24/12 1912, og så kan man godt regne ud, at den første Valdemarsdag ikke blev holdt i 1912, men 1913, hvad den også gjorde.
Det oprindelige forlæg til det splitflag,
som med kongelig tilladelse anvendes
af Dansk Forening for Rosports både.
(Marineministeriets arkiv. Eget foto)
Men hvorfor? Det har faktisk noget at gøre med Juleaften og det forhold, at skolebørn dengang havde fri på både kongens og dronningens fødselsdag. Kongen blev i pressen den 24. december 1912 citeret for ønsket om at gøre den 15. juni til skolefridag. Den 31. marts 1913 udsendte Kultusministeriet (Ministerium for kirke- og skolevæsen) et cirkulære til samtlige skoledirektioner:

”Da Hds. Maj. Dronningens Fødselsdag – den 24. December – som Juleaftensdag allerede er Fridag, har det paa derom af Kultusministeriet nedlagt allerunderdanigst Forestilling behaget Hans Majestæt Kongen at bifalde, at Valdemarsdag – den 15. Juni – fremtidig bliver almindelig Fridag i alle Landets Skoler.”
Betingelsen var dog, at det samlede antal skoledage ikke bragtes ned under det lovbestemt minimum på 246. Sammenhængen var naturligvis den, at Christian X var tiltrådt i 1912 og at der derfor også var kommet en ny dronning, Alexandrine, født 24. december 1879. Det var i øvrigt også første gang dagen blev kaldt Valdemarsdag.

Danmarks-Samfundet havde før den tid arbejdet for indførelsen af en nationaldag. Det fremgik af beretningen fra foreningens repræsentantskabsmøde i december 1912. Men først efter beslutningen om at gøre 15. juni til fridag blev ideen fostret om at bruge den dag til foreningens formål. Den 5. juni 1913 fik Danmarks-Samfundet tilladelse til ved hjælp af spejderkorpsene at samle penge ind ved at sælge et mærke ”bestaaende af et Dannebrogsflag paastemplet D.S.” for 10 øre stykket, og indsamlingerne er med enkelte afbræk fortsat siden. Midlerne herfra bruges nu mest til at skaffe Dannebrogsflag til foreninger og institutioner.

Nu ved man jo aldrig, hvordan ideerne er vandret bag kulisserne, men efter det oplyste er den 15. juni som national fridag altså Christian X’s opfindelse, og at kalde dagen for Valdemarsdag er antagelig også hans idé. Danmarks-Samfundet gjorde derefter det, at de fyldte noget indhold i dagen.

Det var foreningen i øvrigt ikke ene om. Den nystiftede forening ”Dansk Verdenssamfund” gjorde dagen til national festdag for udvandrede landsmænd, der kom besøg i deres hjemland. Den idé havde ingen særlig bærekraft. Danske katolikker udnyttede fridagen til at holde årsmøde i Roskilde, hvor grundstenen til byens romersk-katolske Skt. Laurentii Kirke blev lagt den 15. juni 1913 under tilstedeværelse af flere end 600 mennesker. Kirken og menigheden trives stadig i bedste velgående. Men alt dette blev jo i 1920 overskygget af den omstændighed, at Genforeningen officielt fandt sted den 15. juni, en af de mest skelsættende – i ordets egentlige forstand – begivenheder i Danmark i det 20. århundrede.

(Kristeligt Dagblad den 16. juni 2018. En enkelt sætning er rettet. Denne klumme er skrevet med meget kort deadline på baggrund af samtidige aviser fundet på mediestream.dk. Inge Adriansen har i tobindsværket Nationale symboler i det danske rige 1830-2000 beskrevet tilblivelsen af Valdemarsdag med vanlig omhu. Desværre nåede jeg ikke at konsultere værket, inden jeg skrev klummen. Hun henviser til cirkulæret af 24. dec. 1912, men ikke til det af 31. marts 1913. Forholdet mellem de to cirkulærer er uafklaret, men man må formode, at sidstnævnte er en præcisering af førstnævnte, der synes at være blevet til i hast på kongens initiativ.)



Ministerialtidende 1912






Ministerialtidende 1913

Ingen kommentarer:

Send en kommentar