Kvinders adgang til universitetet

 Kvinders adgang til universitetet

I åbningsscenen i Henri Nathansens skuespil ”Indenfor Murene” samles familien Levin for at fejre Sabbath. Fraværende er datteren Esther, som ’er paa Forelæsning’, hvad der tydeligvis ikke bekommer den gamle Levin vel. Det viser sig da også, at netop Esther Levins ønske om at lade sig oplyse, hænger sammen med en forelskelse i forelæseren, Jørgen Herming, der ikke er jøde, og så har vi balladen: frigørelse fra traditionen og den fædrene autoritet.

I 1912, da Nathansen skrev sit stykke, havde kvinder haft adgang til forelæsninger på universitetet i mange år. Adam Oehlenschlaeger beretter i sine erindringer om, hvordan han som professor i æstetik holdt forelæsninger for både damer og herrer. Også Grundtvig havde damer som tilhørere til sine forelæsninger om græsk og nordisk mytologi på Borchs Kollegium i 1843-44. Grundtvig var ganske vist ikke professor, og forelæsningerne havde derfor karakter af foredrag, men de mandlige tilhørere var for de flestes vedkommende akademikere.

Men havde kvinder adgang til at overvære forelæsninger i 1800-tallet, var de ikke desto mindre afholdt fra at tage akademiske grader. Det ændrede sig for nu præcis 150 år siden, da kvinder fik adgang til at tage studentereksamen og at blive optaget på universitetet.

Nielsine Nielsen blev sammen med Marie Gleerup som den første optaget på universitetet i 1877 med henblik på at aflægge medicinsk embedseksamen. Nielsen er blevet et ikon for kvinders kamp for ligestilling, fordi hun med sin ihærdighed brød en væsentlig barriere. Men som historikeren Pelle O. Larsen har vist, mødte hun og den første generation af kvindelige universitetsstuderende lige så megen med- som modgang. Der var mange kræfter, der understøttede de første kvindelige akademikere moralsk og økonomisk.

Vejen til egentlig ligestilling var dog stadig lang. Studenterkollegierne var f.eks. i udgangspunktet for mænd. Hagemanns Kollegium, der blev oprettet i 1908, var det første til at tilbyde kvindelige studerende husly. Kvinderegensen på Amager blev indviet i 1932. I anden halvdel af det 20. århundrede blev det normen, at både kvinder og mænd fik adgang til kollegieværelser – også på Kvinderegensen.

En anden væsentlig hindring for kvinder var adgangen til statsligt embede. Rigmor Larsen blev som den første kvinde cand.theol. allerede i 1916. Larsen endte med at drive landbrug i Ledøje. For medicinere, tandlæger og jurister var der mulighed for privat praksis. Det blev også Marie Gleerups og Nielsine Nielsens vej. I 1921 blev der i princippet givet lige adgang til offentlige embeder for både mænd og kvinder, dog med undtagelse af officerer og præster.

Historie, jura og medicin var blandt de fag, der tidligt bragte kvinder til tops. Historikeren Anna Hude blev i 1887 som den første kvinde cand.mag. og siden også dr.phil. Den første kvindelige minister, Nina Bang, var også historiker, og den første kvindelige professor på Københavns Universitet, Astrid Friis, var også historiker. Blandt prominente læger tæller Eli Møller, der i 1906 blev den første kvindelige dr.med. Juristen Helga Pedersen blev som den første kvinde justitsminister i 1950. Samme år blev juristen Ingeborg Hansen formand for Landstinget. Bodil Dybdal blev i 1953 den første kvindelige højesteretsdommer. Cand.polit. Bodil Begtrup blev den første kvindelige ambassadør i 1949.

I 1948 blev de første kvinder ordineret som præster, men det gik langsomt med ligestillingen. I 1964 var der stadig kun 14 ordinerede kvinder. I 1974 fik kvinder adgang til officersuddannelsen i forsvaret. Siden har udviklingen taget fart. I dag udgør de kvindelige studerende på de videregående uddannelser over en kam et flertal. Det dækker over store variationer. I de såkaldte STEM-fag (Science, Technology, Engineering og Mathematics) er der stadig et flertal af mandlige studerende. Lærer-, sygeplejerske- og pædagoguddannelserne domineres af kvinder. Flere traditionelle, akademiske mandefag som gymnasielærere, læger og præster har nu også et overtal af kvinder. Jura vil følge efter. To tredjedele af de jurastuderende er kvinder.

Pallas Athene, gudinde for videnskaben,
i Københavns Universitets
hovedbygning, Frue Plads (eget foto)