Det er glædeligt, at den fine, nyanlagte plads ved klosteret i Roskilde skal opkaldes efter Roskilde Biblioteks første bibliotekar, senere overbibliotekar Haralda Poulsen. Det er blot besynderligt, at man har valgt at kalde pladsen Haraldas Plads som om hun ikke havde noget efternavn. Denne form for kammeratlighed på historisk afstand forekommer malplaceret. Hun får jo ikke pladsen opkaldt efter sig, fordi hun var nogens veninde, men fordi hun var overbibliotekar, og som sådan blev hun naturligvis altid omtalt ved sit fulde navn.
(Læserbrev i Dagbladet, 21. sept. 2025)
Overbibliotekar Haralda Poulsen ekspederer ved udlånsskranken ca. 1930. Historisk Årbog for Roskilde Amt 2015 |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar