Eftersom Kristeligt Dagblads redaktion har adressen ’Vimmelskaftet 47’, formodede jeg indtil for et par år siden, at avisen har til huse ’i Vimmelskaftet’. Det skrev jeg i en tekst, som imidlertid af en redaktør i huset blev rettet til ’på Vimmelskaftet’. Vedkommende redaktør er en særdeles kompetent sprogbruger, så det affødte en længere diskussion om forholdsords rette anvendelse med særligt henblik på adresseangivelser i Københavns indre by. Jeg kan ikke sige, at redaktøren og jeg er nået til en egentlig enighed, men vi er på den anden side heller ikke uvenner.
Historisk set er det et ret interessant spørgsmål, hvornår man siger ’i’ eller ’på’. På mange studenterkollegier taler man stadig om, at noget eller nogen befinder sig ’på køkkenet’. Bor man i et hus, er noget eller nogen naturligvis ’i køkkenet’. Der er tilsvarende forskel på, om man er opvokset ’på en bondegård’ eller ’i en præstegård’, selv om stadig flere taler om at bo ’på en præstegård’. Der er ikke noget at sige til, at dansk er et vanskeligt sprog at tilegne sig for udlændinge.
Tilbage til hovedstadens adresser og de tilhørende præpositioner, hvad enten det er vejene ’på’ Frederiksberg eller gaderne ’i’ København. Ønsker man at fremstå sært kværulantisk og gammelagtig, er få emner antagelig mere velegnede end dette. Det er vanskeligt at få især unge mennesker til at interessere sig for, at det overhovedet skulle være et problem at sige andet end ’på’, hvad enten det er ’på Store Kannikestræde’, ’på Gammel Kongevej’, ’på Bredgade’ eller ’på Smallegade’. Men der er ikke desto mindre tale om en ret betydelig forskydning i sprogbrugen fra da jeg annammede den københavnske geografis nomenklatur i det forrige årtusindes sidste årtier til i dag.
 |
| Kristeligt Dagblad 27. sept. 1924 |
Sprogforskeren Pia Jarvad skrev i 1976 en artikel om netop denne anvendelse af ’i’ og ’på’. Hun konstaterede dengang, at alt med -vej som regel var ’på’, mens -gade var ’i’. En anden regel var imidlertid, at forholdsordet afhang af opfattelsen af strækningens udstrakte og rumlige karakter. Er den bred og afgrænset af lav bebyggelse, vil ’på’ oftere blive anvendt, mens et mere sluttet gaderum kalder på anvendelsen af ’i’. Det hedder f.eks. ’på Valby Langgade’. Det forhindrer ikke, at man færdes ’på’ den meget smalle Værnedamsvej eller ’i’ den noget bredere Smallegade. Der er altså tale om en relativ bestemmelse således, at man kan færdes ’på gade og vej’, eller at man som barn i storbyen kan lege ’i gården’ eller ’på gaden’.
Imidlertid skal en tredje faktor ifølge Jarvad også tages i betragtning, nemlig strækningens betydning som færdselsåre. Det hedder f.eks. ’på Købmagergade’, mens de mindre betydningsfulde sidestrøg omtales som ’i Møntergade’ eller ’i Klareboderne’. Gader opkaldt efter verdenshjørnerne omfattes derfor oftere af ’på’ end af ’i’, fordi de førte ud og ind ad byens porte og derfor var at regne som hovedstrøg. Så en relativt smal gade omgivet af høje bygninger kan godt være ’på’, hvis den er flittigt trafikeret (”Der bor en bager på Nørregade etc.”). Det er nok også forklaringen på, at Kristeligt Dagblad har til huse ’på Strøget’, der er den historiske hovedfærdselsåre mellem hovedstadens østre og vestre del, hvoraf Vimmelskaftet udgør en del.
Den variation mellem ’på’ og ’i’, som Pia Jarvad iagttog for 50 år siden, er for store deles vedkommende forsvundet. Man kan se det som et beklageligt tab af fortrolighed med byens rum og historie. Men man kan også se det som en relativt omkostningsfri forenkling af en i forvejen uigennemskuelig kompleksitet, ikke mindst for de udlændinge, der i forvejen kæmper med forholdsordene, når de forsøger at tilegne sig dette, vort umulige modersmål.
(Kristeligt Dagblad den 21. sept. 2025. Avisen valgte en anden rubrik)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar