Danmarks Radio har mistet orienteringen

 Ved årsskiftet nedlagde Danmarks Radio Orientering-redaktionen og erstattede den med en forkrøblet udgave af den selv. Et to timers velredigeret nyheds- og baggrundsprogram med stof fra ind- og udland er blevet reduceret til en collage af podcasts med stof fra andre af husets redaktioner. Podcast-formatet er der ikke noget i vejen med, hvis man bryder sig om en langsommere, konverserende stil tilsat lydeffekter og underlægningsmusik. Intensiteten fra live-udsendelserne er væk. Et emne, hvis indhold kunne berettige et indslag af 5-10 minutter, skal nu strækkes, så det passer til et kvarter eller en halv time. Det indebærer en stadig hyppigere forekomst af spørgsmål af typen: ”Det, jeg hører dig sige, er…” For noget skal tiden jo gå med.

Der er ingen tvivl om, at Danmarks Radio i disse år kæmper en kamp for at finde sine ben. Nøgleordet er ’public service’. Det er et omdiskuteret begreb, men for DR er det ganske konkret, idet det er udmøntet i den kontrakt, der er indgået med politikerne:

”Public service skal samle danskerne omkring et fælles udgangspunkt i dansk kultur, samfund og historie. DR skal være garanten for indhold, der rager så højt op og har så meget kvalitet, at det er relevant og bliver brugt af hele befolkningen og dermed skaber fælles referencer og understøtter den demokratiske samtale i Danmark.”

Danmarks Radio skal altså intet mindre end samle alle danskere. Engang gav det samlende sig selv, for der var ikke andet at samles om. I min barndom og ungdom (jeg er født i 1966) kunne man som udgangspunkt for en samtale stille spørgsmålet ”Så du fjernsyn i går?” uden at skulle specificere det yderligere, for der var kun en kanal. Vi talte heller ikke så meget om ”danskerne”. Det gav sig selv, at det var dem, vi var. DR’s public-service-kontrakt er for så vidt et nostalgisk ønske om at skabe en institution, der på en intens global mediekonkurrences stormomsuste vilkår skal kunne det samme Danmarks Radio kunne gøre i monopoltidens skærmede, nationale drivhus. Alle drømmer om et nyt ”Matador”, der kan blive et fælles referencepunkt på tværs af generationer. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre, og det skal vi måske heller ikke ønske os. Det er en tinde, som Danmarks Radio aldrig kommer til at bestige igen.

Men det burde som minimum kunne lade sig gøre at skabe et udbud, der lever op til de kvalitetskrav, som public-service-kontrakten faktisk stiller. DR’s budget er på 3,8 mia. kroner. Det er godt 400.000 kroner i timen, hele døgnet, alle årets dag. For de penge burde det kunne lade sig gøre at udbyde to timers daglig nyhedsjournalistik af høj kvalitet. At det ikke længere er defineret som en kerneopgave, er tegn på, at Danmarks Radio har mistet orienteringen.

(Debatindlæg, Kristeligt Dagblad 17. januar 2023)

Ledende redaktionschef Anders Emil Møller svarede i avisen den 25. januar:

Med et indlæg her i avisen gør lektor og historiker Jes Fabricius Møller sig til talsmand for, at DR har mistet orienteringen, fordi vi er i gang med at udvikle og forandre DR's journalistiske flagskib Orientering. Det billede kan jeg nu ikke genkende. Vi har en klar strategi for DR, som er i fuld gang med at blive udlevet, så vi kan fortsætte med at være noget for alle danskere og servere public service af fineste karat, der underbygger danske fællesskaber, dansk demokrati og kultur. På samme måde har vi også en klar retning for, hvad vi vil opnå med udviklingen af Orientering. Vi er meget bevidste om, at vi har kastet os ud i en opgave, der er svær og tager tid, og som piller ved noget, der for mange er meget vigtigt. Men vi gør det alene for at sikre, at den publicistiske ambition for Orientering og programmets kerne kan langtidssikres. For radiobranchen er under stor udvikling, og branchen ser meget anderledes ud end for bare fem år siden. I dag bliver der lavet taleindhold i en helt anden skala og mangfoldighed, og samtidig er danskernes lyttevaner under forandring og bevæger sig mod streaming. Det øger kravene til os i DR, for vi har ambitioner om, at endnu flere skal få glæde af og lytte med på det journalistiske kvalitetsindhold, som altid har været en del af Orienterings dna. Derfor har vi sat os for at udvikle Orientering for at bevare det. Vi ved, at forandringer af noget, som mange værdsætter, kan være svært og kræver tilvænning. Det gælder også for Orientering. Men vi skal passe på med ikke at gøre mindet om det gamle stærkere end potentialet for det nye. Siden den 2. januar har lytterne således fået dagens vigtigste nyheder fra både ind- og udland, for selvfølgelig skal DR være en troværdig formidler af en verden i højt tempo. Men der er også et fast og fyldigt udsyn med fordybelse i historier, du ikke kan gætte på forhånd, og intenst fokus på dansk politik – begge dele på et helt andet niveau end før nytår. Ambitionen er så yderligere, at især de to sidste elementer også skal skabe glæde for lyttere, der ikke er på P1, men i stedet finder deres radioindhold i appen DR Lyd, uagtet om klokken er 16 eller ej; altså et format der også passer til et forandret brug af lyd. Mange har allerede taget lydstreaming til sig, og flere vil komme til. Det er selvfølgelig en stor opgave for os at mestre fra den ene dag til den anden, så vi kommer helt sikkert til at udvikle løbende og sikkert også ændre igen og igen. Allerede nu lyder det hele langt mere harmonisk, og vi har haft et hav af stærke historier med langt flere journalistiske kræfter bag end før. Så retningen er sat for at sikre, at Orienterings høje journalistiske kvaliteter også er en del af DR mange år ud fremtiden. Vi håber, at rigtig mange vil give det nye format en chance, og vi kan i hvert fald love, at lytter man med, så bliver man helt sikkert klogere sammen med os.