Der findes næppe den danske husholdning, der ikke betjener
sig af et japansk produkt. Sandsynligheden for, at f.eks. enten bilen,
mobiltelefonen eller begge dele er japansk, er ganske stor. Japan er trods flere
års stagnation og den store tsunami i marts 2011 stadig verdens tredjestørste
økonomi. Danmark er i sammenligning en ubetydelighed, men ikke desto mindre en
ikke uvæsentlig handelspartner for Japan. Derfor lægger den japanske ambassade
i København også stor vægt på fejringen af 150-året for dansk-japansk samhandel.
Denne relation begyndte den 12. januar 1867, da der blev
undertegnet en omfattende traktat mellem Danmark og Japan. Den er oprindeligt
udformet på nederlandsk, fordi den blev forhandlet igennem på Danmarks vegne af
den nederlandske gesandt i Japan. Japan havde indtil midten af 1800-tallet
været et lukket land, der kun tillod få udlændinge adgang, herunder
nederlænderne. Landet indgik derfor indtil da heller ikke i den stærkt stigende
globale handel. Det ændrede sig i 1853, da en amerikansk eskadre af
orlogsfartøjer tiltvang sig adgang til havnebyen Edo med kravet om at åbne
landet for udenrigshandel. Japanerne havde ingen våbenteknologi, der svarede
til den amerikanske og måtte bøje sig.
Inden for ganske få årtier blev Japan forvandlet fra et
førmoderne – populært sagt middelalderligt – samfund til et moderne
industrisamfund. Denne proces er mytologiseret, men også ganske godt
illustreret i den smukke Hollywood-film fra 2003 Den sidste samurai med Tom Cruise i hovedrollen. Overgangen
lykkedes blandt andet fordi japanerne omtolkede gamle institutioner uden at
afskaffe dem. Denne løsning har sikret kontinuitet og stabilitet, men den
stærke bekendelse til historien og traditionen er naturligvis ikke uden
udfordringer i det, der i dag er et af verdens mest udviklede
informationssamfund.
Den dansk-japanske aftale blev indgået mellem den danske
konge og hans japanske modpart shogunen eller ”Hans Majestæt Taikunen af
Japan”, som det hedder i den datidige danske oversættelse af traktaten. Japan
havde dengang i århundreder været styret af et dynasti af shoguner kaldet Tokugawa-shogunatet.
Japan blev imidlertid fra slutningen af 1860erne ved reformer og kup omskabt
til et konstitutionelt monarki efter europæisk forbillede med kejseren i
spidsen som statsoverhoved. Han havde under shogunatet mest haft en funktion
som religiøst overhoved for shintoismen. Hele denne proces gjorde Japan
modstandsdygtig mod europæisk og amerikansk kolonisering.
I 1905 vandt Japan overraskende en krig mod Rusland takket
være en flådeoprustning, der var tilvejebragt i kraft af rådgivning fra blandt
andre en forhenværende dansk søofficer ved navn Balthasar Münter. I de følgende
årtier udviklede Japan sig til en særdeles brutal kolonimagt på det asiatiske
fastland. Erindringen om og striden om fortolkningen af den japanske
kolonialisme spiller stadig en afgørende rolle i forholdet til især Kina og
Korea.
Kulturelt blev Japan stærkt påvirket af Vesten. Et af Japans
største universiteter, Tokai, er f.eks. inspireret af Grundtvig. Men
påvirkningen gik også i den anden retning. Masseproduceret japansk grafik fik indflydelse
på blandt andet impressionismen, og der opstod en egentlig Japan-mani. Den 19.
januar åbner en særudstilling på Statens Museum for Kunst om de nordiske kunstnere,
der lod sig påvirke af japansk kultur og billedkunst: Munch, Albert Edelfelt,
Hammershøi, L.A. Ring m.fl.
(Kristeligt Dagblad 12. januar 2017)