Dansk Bibelskole

 

Dansk Bibelskole blev stiftet i 1912 som et kursus i bibelkundskab for lægmænd og -kvinder. Den var uden erklæret kirkeligt retningspræg. Dog tilhørte de væsentligste navne bag kredse med tilknytning til Københavns Indre Mission, der ved hjælp af opsøgende missionsvirksomhed, diakoni og filantropi søgte at drage de vildfarne københavnere op af verdslighedens søle.

Ved indvielsesfesten i KFUM’s lokaler den 10. januar 1912 talte stiftsprovst Henry Ussing om, at Bibelen som nådemiddel med tiden var kommet til at stå i skyggen af ”det stærke Lys over Daab og Nadver”. Det var et uforveksleligt hip til grundtvigianerne. Men hovedfjenden var den såkaldte liberale teologi, der gik historisk-kritisk til Bibelen og lagde vægt på en moralsk og etisk udlægning af evangelierne. Bibelskolen søgte derimod ”den opbyggelige Indtrængen i Guds Ord”. Om Bibelskolens oprettelse kan man læse i Carsten Bach-Nielsens bog om Bibelens historie i Danmark, udgivet af Bibelselskabet 2019.

Den væsentligste drivkraft bag skolen var Joachim Moltke (1857-1943). Han var en af flere velhavende adelige herrer og damer, der ivrigt støttede den københavnske kirkesag knyttet til Københavns Indre Mission og en kort overgang tillige hofmarskal for Frederik VIII. Han beklædte mange kirkelige tillidsposter. Han var blandt andet i flere år formand for Bibelselskabet og i næsten tredive år medlem af bestyrelsen for Bibelskolen.

Bibelskolen havde til huse i lejede lokaler, indtil man under Besættelsen iværksatte en indsamling med henblik på at erhverve en ejendom til brug for skolens aktiviteter. Indsamlingen blev dog indstillet, da Joachim Moltke døde ugift og barnløs i december 1943, og det kom for en dag, at Bibelskolen var indsat som hovedarving i testamentet. Det muliggjorde erhvervelsen af ejendommen beliggende på Frederiksberg Allé nr. 8-10, der siden har været centrum for et omfattende kristeligt, teologisk og religionspædagogisk oplysningsarbejde. Ejendommen husede fra 1956 tillige Materialecentralen, der var blevet til på privat initiativ af overlærer Kai Vardrup. Centralen udbød undervisningsmateriale til kristendomsundervisningen i Folkeskolen og blev siden suppleret med materiale til dåbsoplæring og konfirmationsforberedelse.

I maj måned 1989 fusionerede Materialecentralen og Dansk Bibelskole med forlaget Anis, der oprindeligt var et græsrodsforetagende baseret i det teologiske miljø i Aarhus. Fusionen fik navnet Religionspædagogisk Center. Dansk Bibelskole ændrede navn til Teologi Højskolen. I 2000 var økonomien så anstrengt, at et eksternt konsultentfirma blev indkaldt til at anbefale nogle nedskæringer, der førte til flere afskedigelser. I 2006, 2014 og 2016 solgte fonden lejligheder i ejendommen på Frederiksberg Allé for at dække et driftsunderskud. I 2016 blev KFUM og K’s forlag Unitas, forlagene Aros og Alfa samt Religionspædagogisk Forlag slået sammen med Anis under navnet Forlaget Eksistensen. Samtidig blev den bagvedliggende erhvervsdrivende fond Dansk Bibelskole omdøbt til Fonden Eksistensen, hvis formål ifølge den seneste årsberetning er ”at støtte arbejdet med at uddanne mennesker til arbejde i den kristne menigheds tjeneste, samt at hjælpe mennesker til et personligt og selvstændigt bibelsyn og indblik i Bibelens sammenhæng.”

(Kristeligt Dagblad 4. dec. 2020. Rubrikken og enkelte formuleringer er ændret)

Et adeligt palæ brød i brand

Det er et af Københavns fine palæer, der brød i brand natten til mandag. Det er også relativt ukendt, vel mest på grund af sin placering i Stormgade, der på dette sted er relativt smal og stærkt trafikeret. Man gør klogt i at rette al sin opmærksomhed mod trafikken, når man færdes her, og så der er ikke stunder til at studere palæets overdådige facade. Det blev opført i 1687. Den sidefløj, som er ramt af branden, kan dateres til 1706. Palæet er blevet ombygget flere gange siden, og har haft skiftende ejere. Her blev Det Kgl. Videnskabernes Selskab grundlagt i 1742, og det husede den første udgave af Zoologisk Museum inden overflytningen til Krystalgade i 1870.

Det brændende baghus set gennem porten i Løngangstræde 21
(eget foto)

Holsteins palæ hører til den gruppe af bygninger fra 1600- og 1700-tallet, som blev opført af den rigeste del af den godsejende adel, der indrettede sig med en bolig i byen som supplement til sædegården. Her kunne man logere standsmæssigt, når man havde ærinde i hovedstaden, hvad enten det var selskabeligt, for at gøre forretning eller i embeds medfør. På den tid var der i øvrigt et betydeligt sammenfald mellem de tre kategorier. Heller ikke i dag er det usædvanligt for en godsejer at have et pied-á-terre i København. Men efter det oplyste er det wedellske palæ på hjørnet af Frederiksholms Kanal og Ny Kongensgade det sidste af de oprindelige palæer i en både adelig og godsejende families eje og brug.

Det mest spektakulære af de adelige palæer er uden tvivl Moltkes Palæ, opført for den sten- og indflydelsesrige A.G. Moltke i 1750erne som et af de fire adelige palæer, der tilsammen udgør Amalienborg, som i dag anvendes af statsoverhovedet og det meste af hendes hus. En stor del af det originale og særdeles kostbare interiør i Moltkes Palæ er bevaret i modsætning til de fleste andre palæer i byen.

I Frederiksstaden, kvarteret omkring Amalienborg, findes flere fine eksempler på adelspalæer, herunder den franske ambassade og Schimmelmanns Palæ eller Odd Fellow Palæet, der blev hærget af en brand i 1992.

Hotel Phoenix i Bredgade er bygget på en grund, hvor der oprindeligt stod et adelspalæ. Den nuværende bygning blev opført i 1847 som hotel, hvor den del af landadelen, der ikke havde eget palæ i byen, gerne indlogerede sig. Her besegledes i oktober 1865 et forlig mellem bønder og godsejere ved en banket, der banede vejen for den gennemsete grundlov året efter. Dermed var grunden lagt for godsejerdominans i dansk politik frem til det såkaldte Systemskifte i 1901, da bønderne i Venstre kunne overtage regeringen. Proletariatet tog sin omhyggelige hævn over denne godsejerhøjborg. Phoenix blev ved Anden Verdenskrigs afslutning hovedsæde for Danmarks Kommunistiske Parti og dets dagblad, Land og Folk. Hotellet blev først genskabt efter Murens fald under sit gamle navn.

De adelige godsejere mistede ikke al betydning i dansk politik efter 1901. Erik Scavenius var faktisk både adelig og godsejer. En vældig interessant skikkelse er Ludvig Holstein-Ledreborg, der i modsætning til de fleste af sine standsfæller var både katolik og venstremand. Han var for en kort, men vigtigt bemærkning konseilspræsident (statsminister) i 1909. Derudover var han tiptipoldebarn af Johan Georg Holstein, der erhvervede palæet i Stormgade i 1726 og dermed gav det navnet. Også Johan Georg og hans søn Johan Ludvig udfyldte funktionen som premier- eller statsminister på samme måde som medlemmer af familien Moltke i øvrig også har tjent både enevældige og konstitutionelle konger i ledende stillinger.

(Kristeligt Dagblad 16. marts 2016. Om palæet kan man bl.a. læse i København - før nu og aldrig, bd. 2, s. 291-292)