I sig selv er Nytårsaften
ikke en begivenhed, der indebærer andet end at vi skal have ny kalender, hvis
man da stadig bruger papirkalender. Man kunne lige så godt have lagt nytåret på
en hvilken som helst anden dato. Kineserne fejrer nytår i februar. Kirkeåret
begynder den første søndag i advent, medmindre man er russisk ortodoks og
stadig følger den julianske kalender, som er stadig mere forsinket i forhold
til den gregorianske, som er vores. Ferieåret begynder 1. maj og skoleåret den
1. august.
Normalt tænker vi os historiske
begivenheder strøet ud på en tidslinje, som udgør den faste målestok for afstande
i tid. Imidlertid er enhver tidsregning selv historisk betinget. Et af de
bedste eksempler på dette forhold er, at to af den europæiske litteraturs
største skikkelser, Cervantes og Shakespeare, døde med godt en uges mellemrum,
men begge på den samme dato, den 23. april 1616. Forklaringen er den, at mens
Spanien var gået over til den gregorianske kalender, betjente englænderne sig
endnu af den julianske. Tid er ikke overraskende relativ.
Af samme årsag er
tidspunktet for Jesu fødsel ret usikkert. Det er en svaghed ved Vor Tidsregning,
som matematikhistorikeren Chr. M. Teisbak har noteret, at den ikke var
opfundet, da den begyndte. Det var munken Dionysios, der i det 6. århundrede
begyndte med at regne årstal ab incarnatione Jesu Christi. Tidligere havde man
brugt f.eks. ab urbe condita, altså fra Roms grundlæggelse.
Hvis vi nu ser bort fra
nutidens pedantiske historikere, der peger på, at Quirinius' folketælling først
fandt sted flere år efter kong Herodes' død, kan vi ud fra en rent logisk
betragtning konstatere, at Vor Tidsregning ikke hænger sammen. Jesus er født julenat,
en uge før nytårsnat, altså i år 1 før Kristi fødsel eller muligvis år 1 efter
Kristi fødsel. (År 0 findes som bekendt ikke. Det er et tidspunkt, ikke et
tidsrum. Man tæller år som man tæller bolsjer eller æbler, og det første tælles
altså ikke som det nulte.)
Hvorom alting er, kan man
betegne Nytårsaften som en konvention. At hele verden bruger den samme
tidsregning blev faktisk vedtaget ved en international konference i Washington
i 1884. Herefter bestemmes alle klokkeslæt i verden efter hvad klokken er i
Greenwich ved London. Alle andre tidsregninger er ikke forsvundet, men de har
underordnet sig denne konvention. Nytårsaften er blevet en i sandhed global
begivenhed, der forskyder sig gennem nytårsdøgnet over klodens 24 tidszoner
efter fælles global overenskomst. Det er Den Store Synkronisering af kloden.
Den højtideligholder vi ved at være særligt nøjeregnende med sekunderne omkring
midnat.
(Klumme i Kristeligt Dagblad 31. dec. 2012)
(Klumme i Kristeligt Dagblad 31. dec. 2012)