Den nye kirke- og kulturminister ramte blandt andet forsiden af denne avis kort tid efter sin tiltræden, fordi hun havde ladet sig afbilde af fotografen Jim Lyngvild som Vølven, en førkristen, nordisk, mytologisk kvindeskikkelse. Nogle bebrejder kirkeministeren, at hun klæder sig ud som hedning, mens andre finder det i modstrid med kulturministerens opgave at samarbejde med Lyngvild. Ministeren har dog heller ikke savnet opbakning til sin happening hverken i kirkelige eller kulturelle kredse.
I den forbindelse er det blevet fremhævet, at N.F.S.
Grundtvig var meget optaget af nordisk mytologi. Grundtvigs flirt med asalæren
som religion kulminerede i hans ungdom. I 1808 udgav han en bog med titlen
”Nordens Mytologi eller Udsigt over Edda-Læren”, som i kombination med flere af
hans øvrige skrifter godt kunne efterlade det indtryk, at deres forfatter var
blevet asatro.
Grundtvig var i en meget ung alder blevet cand.theol. og
forfulgte oprindeligt en karriere som historiker og filolog, mens han ernærede
sig som lærer. Det skete i et intellektuelt miljø, der i politisk forstand var
temmelig forsagt, men så meget desto mere sprudlende litterært og filosofisk, ja,
nærmest fritænkerisk. Elementer af klassisk mytologi var faste rekvisitter i
digtning og billedkunst. Til dem føjede sig efterhånden også referencer til den
nordiske oldtid, der i begyndelsen af det 19. århundrede nød stor interesse.
I 1810-11 indtrådte imidlertid en vending i Grundtvigs liv,
som hang sammen med, at han lod sig overtale til at blive kapellan for sin far,
der var præst i Udby ved Vordingborg. Efter en religiøs krise, som vel nærmest
kan karakteriseres som en omvendelse, satte han aldrig siden ”høje Odin” ved
siden af eller over ”hvide Krist”.
Han vedkendte sig – som en slags omvendt synder – også sin
vildfarelse. I et meget langt brev til sin norske ven S.J. Stenersen i 1815
undskyldte han sig med, at han var som beruset, da han havde ”sværmet som en
halv Hedning”. Denne afstand til ungdommens ”Asarus” vendte Grundtvig flere
gange tilbage til i de selvbiografiske elementer af forfatterskabet, meget
tydeligt i 2. sang af det fascinerende langdigt ”Nyaarsmorgen” fra 1824.
 |
| Grundtvigs læselup. Grundtvigs Mindestuer. Eget foto. |
Når Grundtvig også efter 1811 forblev tæt forbundet med det
nordiske sindbilledsprog, hænger det sammen med hans syn på forholdet mellem
kirke og kultur for nu at blive i de termer, som definerer det for dette
spørgsmål relevante ministerium. For det første var kristendommen for ham et
historisk fænomen. Frelseshistorien, Guds mening med menneskene, udfoldede sig
for ham i hele menneskehedens historie, også den del, der foregik, før
evangeliets ord havde mulighed for at blive hørt. Også de førkristne kunne faktisk
nå at blive frelst. Dette synspunkt udtrykkes i salmen ”I Kveld blev der banket
paa Helvedes Port” fra 1837. I mange år var Indre Mission imod dens optagelse i
Den danske Salmebog, men i den seneste udgave er den kommet med som nr. 213.
Det belyser for det andet den ofte citerede sentens af Grundtvig, ”Menneske
først og kristen så”, fra et posthumt udgivet digt, der meget fortjenstfuldt er
optaget i den nye højskolesangbog som nr. 80. Det udtrykker ikke en humanistisk,
men en skabelsesteologisk pointe hos Grundtvig. Mennesket er i kraft af den
ånd, som Vorherre oprindeligt indblæste i Adam, skabt med anlæg for at tage
imod det levende ord fra Herrens egen mund. Man kunne også kalde det Grundtvigs
adskillelse af teologien og antropologien. Endelig kan man for det tredje pege
på, at Grundtvig som en konsekvens heraf talte for en adskillelse af kirke og
skole, prædikestol og kateder, religion og kultur. Dermed ikke sagt, at
Grundtvig gik ind for sekularisering i moderne forstand. For ham skulle alting
forstås under evighedens fortegn. Men derfor kunne det stadig ikke afvises, at
der også var en form for visdom at hente i Vølvens spådom.
Grundtvigs tekster med kommentarer og forklaringer kan læses
på www.grundtvigsværker.dk
(Kristeligt Dagblad 9. sep. 2021. Avisens rubrik er lidt længere. Enkelte ord ændret i den trykte udgave)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar