Kristeligt Dagblad kunne fredag berette om, hvordan en
politiefterforskning i Rom førte til, at to grave på den tyske kirkegård ved
Peterskirken blev åbnet. Man ledte efter liget af en formodet dræbt pige. Hende
fandt man ikke. Det mest overraskende var imidlertid, hvad man heller ikke
fandt, nemlig de jordiske rester af de to kvinder, til hvem gravene oprindeligt
var indrettet.
 |
Jerichaus gravmæle over prinsesse
Charlotte Frederikke.
Kilde: Wikimedia Commons
|
Den tyske kirkegård eller Camposanto Teutonico rummer
hovedsageligt gravene over pilgrimme og andre tilrejsende fra tyske og
nederlandske lande, som er døde i Rom. En af dem var prinsesse Charlotte
Friederike af Mecklenburg-Schwerin (1784-1840), og hendes var den ene af de to
tomme grave.
Prinsesse Charlotte Frederikke, som hun hedder på dansk,
spillede en kortvarig, men betydningsfuld rolle i Danmarks historie, idet hun
ægtede sin fætter prins Christian Frederik (1786-1848) i 1806. I ægteskabet
fødtes en søn, prins Frederik Carl Christian (1808-1863). Både hendes mand og
søn blev konger af Danmark og regerede som henholdsvis Christian VIII og
Frederik VII. Imidlertid blev hun grebet i at have en affære, og ægteskabet
blev opløst i 1810. Efter nogle år i indre eksil i Horsens, rejste hun til Rom,
hvor hun konverterede til den romersk-katolske kirke. Hun er en spændende
skikkelse, som man kan læse om i en glimrende biografi om hende af Birgitte
Nyborg, udkommet på Forlagt Falcon i 2015.
Prinsessens gravmæle består af en marmorsarkofag stillet op
mod en marmorgavl med en indskrift og en skulptur af en engel. Efter pressens
rapporter er det denne sarkofag, der er åbnet og altså fundet tom. Spørgsmålet
er imidlertid, om man burde have forventet at finde prinsessens jordiske rester
i denne sarkofag?
Det var efter prinsessens eget ønske at hun blev begravet på
den tyske kirkegård i 1840. Der blev taget initiativ til at udfærdige et
gravmæle for hende. Bertel Thorvaldsen, som havde kendt prinsessen godt,
udfærdigede et udkast og arbejdet blev sat i værk. Hvordan det så ud, ved man
ikke. I 1844 besøgte prinsessens plejedatter, Charlotte Wigand, f. Harboe,
gravstedet og klagede til prinsessens søn, kronprins Frederik, over, at
gravmælet endnu ikke var gjort færdig. Thorvaldsen var netop død, og kronprinsen
overdrog det til den kendte billedhugger J.A. Jerichau til at skabe en ny
udsmykning. Jerichaus arbejde stod færdig i 1848, og af indskriften fremgår
det, at det er udtryk for, at kronprinsen, der nu var blevet konge, ønskede at
mindes sin mor.
Der er varslet en undersøgelse for at løse mysteriet om de
tomme grave, og meget kan endnu komme for en dag, når arkiverne studeres og
kirkegården undersøges. Ud fra de allerede kendte oplysninger, må det
imidlertid indtil videre antages, at tingene er gået for sig på følgende måde:
Prinsessen er efter sin død blevet jordbegravet på den tyske kirkegård, hvorpå
arbejdet med at forsyne graven med et gravmæle blev påbegyndt, men ikke
fuldendt. Derefter blev Jerichau sat på opgaven, og han valgte at udsmykke
graven med bl.a. en sarkofag, der teknisk set ikke er en sarkofag, men derimod
en kenotaf, altså et gravmæle, der ikke rummer afdøde. Prinsessen ligger
antagelig, hvor hun hele tiden har ligget, nemlig i jorden under Jerichaus
gravmæle.
(Kristeligt Dagblad 17. juli 2019)
 |
Åbningen af den marmorkiste, der udgør en del af udsmykningen af prinsessens grav. Kilde:
https://www.vaticannews.va/it/vaticano/news/2019-07/tombe-vuote-cimitero-teutonico-orlandi-vaticano-fare-chiarezza.html
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar