Politisk vold

Statsminister Mette Frederiksen (S) har fået hemmelig adresse. Årsagen er ikke blevet specificeret, men det sker lige efter en højlydt og aggressiv demonstration målrettet statsministeren lige ved hendes bopæl har fundet sted. Kommentatorer kalder truslen mod vore politikere en forråelse af den ellers så fredelige, danske, politiske kultur, et tema som også statsministeren tog op i sin tale ved Folketingets åbning.

Men der er fortilfælde, også af en temmelig grov karakter, ikke blot i Mellemkrigstiden, der for eksempel kan opvise hele to revolverattentater mod den mangeårige socialdemokratiske minister K.K. Steincke, foruden et betydeligt voldsberedskab blandt den politisk vakte ungdom. Det førte næsten rutinemæssigt til voldelige sammenstød mellem forskellige partiers ungdomsorganisationer i forbindelse med demonstrationer.

I nyere tid er de voldsomme optøjer i forbindelse med Verdensbankens møde i København i 1970 berømte. Slumstormerbevægelsen, der siden blev til BZ-bevægelsen, organiserede sig fra slutningen af 1970erne, og de opbyggede forbindelser til ligesindede ikke mindst i tyske storbyer. Politiets forsøg på at rydde besatte huse kunne udvikle sig til regulære gadekampe, mest i København og Aarhus. 

Natten til den 9. september 1986 blev overborgmester Egon Weidekamps (S) privatbolig på Tuborgvej i København oversprøjtet med maling, en rude blev knust, og gerningsmændene smed stinkbomber ind i rækkehuset, hvor fru Weidekamp var alene hjemme. Politiet kaldte det ualmindelig groft hærværk. Kristeligt Dagblads lederskribent kædede begivenheden sammen med en række terroraktioner, der i den seneste tid havde fundet sted i Stockholm, Paris, Køln, Istanbul og Karachi. Man formodede, at hærværket mod Weidekamps hjem var forøvet af unge fra BZ-bevægelsen, der var utilfredse med, at et hus, som de havde besat, stod for at skulle ryddes. Kristeligt Dagblads lederskribent stillede spørgsmålet, hvornår en aktion som denne ville ende med et dødeligt udfald? Det kunne måske ”åbne øjnene for, at den BZ-romantik, der så længe har haft mediernes overbærende interesse, har sine grundlæggende træk til fælles med den store verdens blodige terror.” Lederskribenten havde antagelig også mordet på Olof Palme tidligere samme år i tankerne.

I de seneste årtier er en del anslag mod danske lands- og lokalpolitikere kommet til offentlighedens kendskab. Intet tyder på, at de har forbindelse til international terrorisme. Ikke desto mindre ligner det et mønster, at så relativt mange føler, at politisk uenighed retfærdiggør voldelige angreb på politikere.

I oktober 1998 blev tre medlemmer af Ribe Amtsråd udsat for brandattentater. Amtsborgmester Laurits Tørnæs (V) måtte sågar reddes ud af sit hjem af brandvæsenet. I 2003 indtraf den nok mest kendte episode, da to aktivister kastede maling på statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) på Christiansborg som protest mod regeringens udenrigspolitik. I juni 2005 blev integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) udsat for et brandattentat, der førte til, at hendes bil og carport udbrændte. En ukendt gruppe, der protesterede mod regeringens flygtninge- og asylpolitik, tog ansvaret. 

I december 2022 blev der smidt et kanonslag ind i borgmester i Rebild Kommune Jesper Greths (V) carport. I marts 2023 blev der begået hærværk mod en bil tilhørende gruppeformand for Venstre i Ballerup Kommunes byråd, Mikael Wandel. Både Greth og Wandel har mistanke om, at der var tale om politisk motiverede anslag. I august sidste år blev en polsk mand dømt for et voldeligt overfald på statsminister Mette Frederiksen. I maj i år blev en mand bevæbnet med en kniv og peberspray anholdt foran justitsminister Peder Hummelgaards (S) hjem. Den 14. november i år er en mand sigtet for chikane mod Aarhus’ borgmester Anders Winnerskjold (S).

(Kristeligt Dagblad 18. nov. 2025)