Røde tegl vidner om storhedstid

I Ringkøbing udspiller der sig for tiden en strid om byens gamle realskole, der er blevet erhvervet af menighedsrådet med henblik på nedrivning. Planen var at bygge en ny sognegård på grunden. Den plan har imidlertid vakt en meget stærk lokal modstand. Den omstridte bygning er repræsentant for en særlig type af institutionsbyggeri, der var fremherskende for 100 år siden, og som findes i de fleste danske købstæder.

I det 19. århundrede forandrede købstæderne sig fra undersætsige, stråtækte handelspladser for det nærmeste opland til grundmurede repræsentanter for oplysning, fremskridt og magt. Der blev bygget rådhuse, domstole, skoler, gymnasier, seminarier, sygehuse, missionshuse, kirker, politistationer, banegårde, kaserner, hoteller, banker, kreditforeninger, sparekasser, apoteker og så videre.

I perioden 1880 til 1930 blev de fleste bygget i røde tegl. Stort set alle danske byer kan fremvise eksempler på det, man kan kalde den store epoke i dansk rødstensarkitektur: Esbjergs banegård og posthus, byretten i Ringkøbing, Landsarkivet i Viborg, den tekniske skole i Vig i Odsherred, arresthuset i Roskilde og hovedpostkontoret i København er blot nogle få i en meget lang række af eksempler på, hvordan man dengang kunne skabe institutionsbyggeri, der afspejlede den betydning og værdighed, som bygningerne rummede.

At så mange af dem er bevaret skyldes ikke mindst, at de blev bygget i en utrolig god kvalitet.

Murerhåndværket har antagelig aldrig stået højere end i denne epoke.

Sammenlign blot de to gamle bygninger, der huser henholdsvis byretten og Erhvervsarkivet på Vester Allé i Aarhus med genboen, kunstmuseet Aros.

De færreste af de gamle institutionsbyggerier især i de mindre byer tjener i dag det formål, som de oprindelig blev skabt til. Denne funktionstømning hænger blandt andet sammen med den almindelige strukturforandring i samfundet og en løbende centralisering, der har fundet sted især i løbet af det seneste halve århundrede.

Kommunalreformen i 1970 reducerede antallet af kommuner fra over tusind til 277 og antallet af amter fra 25 til 14. I 1980' erne blev antallet af seminarier reduceret fra 29 til 18. Læreruddannelsen er i dag rummet i landets i alt syv professionshøjskoler. Ved kommunalreformen i 2007 blev antallet af kommuner reduceret yderligere til 100, og reformen fjernede amterne til fordel for de fem regioner. Den samtidige politireform reducerede de 54 politikredse til 12, og en tilsvarende reform af retsvæsenet reducerede de hidtidige 82 retskredse til 24. Mange byer mistede i den anledning deres lokale politistation og domstol.

I samme periode er stribevis af posthuse og mange flere bankfilialer blevet lukket. Togene standser stadig ved banegårdene, men deres funktion er typisk afløst af en billetautomat. I dag har Holbæk, Viborg, Randers, Farum, Næstved, Ringsted, Sønderborg og Slagelse det til fælles, at de rummer en nedlagt kaserne.

Ringkøbing er en god repræsentant for dansk teglstensarkitekturs store epoke. Byens godt 100 år gamle realskole hører ikke til i første rang, må det indrømmes. Den er dog stadig så typisk for sin tid og sin region og udgør et så væsentligt element i et historisk helhedsbillede, at den nødigt skulle gå tabt. Man kan håbe, at Ringkøbing Kirkes menighedsråd besinder sig og finder en løsning, der forener praktiske behov med hensynet til de historiske og æstetiske kvaliteter, som den pågældende bygning repræsenterer i byen.

(Kristeligt Dagblad 13. august 2015)