Hvor blev Danmark til?

Danmark som politisk og territorial enhed blev til på et tidspunkt i jernalderen eller vikingetiden. De første omtaler af danerne og deres land, Danmark, stammer fra denne tid. Hvad begreberne dækkede i praksis, geografisk, politisk og etnisk er imidlertid højst usikkert.

Flere steder bejler til titlen som Danmarks fødested. Jelling rummer foruden "Danmarks dåbsattest", den store runesten, hvor Harald Blåtand praler af sine bedrifter, angiveligt også Gorm den Gamles grav. Ribe bryster sig af at være Danmarks ældste by. I Gudme på Fyn hævder man at have fundet en kongehal. Også Lejre på Sjælland gør krav på at være Danmarks første hovedstad.

Fælles for de fire lokaliteter er, at deres status som betydningsfulde bygger på arkæologiske fund. Der findes skriftlige vidnesbyrd, der understøtter Ribes og især Lejres krav på denne værdighed, men de er behæftet med betydelig usikkerhed.

I Lejre og Gudme har man fundet stolpehuller, der vidner om tilstedeværelsen af en række store bygninger i jernalderen. Umiddelbart virker det ironisk, at arkæologer graver for at finde huller, men der er en mening med det. Organisk materiale som for eksempel en bærende stolpe af træ forgår med tiden, men den efterlader en farvning i den jord, hvor den har været nedgravet, og hvis man skræller jordlagene af med tilstrækkelig finesse, kan man identificere disse stolpehuller og danne sig et billede af den bærende konstruktions støttepunkter i jorden og dermed forsøgsvis rekonstruere bygningen.

Problemet ligger et andet sted. For det første gælder den regel, at man kun finder noget der, hvor man leder. Ribe er et godt eksempel. I Ribe har arkæologer gravet i længere tid og med større flid end i de fleste andre danske købstæder.

Det skyldes ikke mindst byens fortjenstfulde antikvariske samling og ditto selskab fra henholdsvis 1855 og 1887. Af samme grund har man fundet en masse spor fra byens tidlige historie. Byer som Kalundborg, Aalborg, Nakskov eller Viborg ville antagelig også blive betydeligt ældre, hvis de ansatte flere arkæologer.

For det andet er der spørgsmålet om, hvad politisk magt overhovedet er? I dag er vi vant til at se den politiske magt manifesteret i form af lokalitet og pragt. Det vil sige, at den centraliserede politiske magt i en moderne stat gerne rodfæster sig et bestemt sted og bygger stort og dyrt til sig selv. Københavns slotte med det nuværende Christiansborg som det seneste i række, færdigbygget i 1928, er gode eksempler.

Det betyder imidlertid ikke, at der altid har eksisteret den samme forbindelse mellem lokalitet, bygningspragt og politisk magt som nu. Fænomenet " hovedstad" forstået som en bymæssig bebyggelse med pragtbyggeri, der udgør en stats administrative og symbolske centrum, er i Nordeuropa et fænomen fra den sene middelalder. Så " stor bygning" er ikke nødvendigvis lig med " magt" i historisk perspektiv. Heller ikke deciderede forsvarsanlæg som for eksempel voldstederne fra den tidlige middelalder er nødvendigvis udtryk for centraliseret magt. De er nok snarere bygget som forsvar mod en centraliseret magt.

Hvis man finder arkæologiske vidnesbyrd om en stor bygning fra jernalderen i for eksempel Lejre, kan man kun slutte deraf, at der dengang stod en stor bygning. Hvad bygningen rummede, ved vi ikke. Det kunne være en sal, hvor stormænd fylkedes og rådslog om rigets fremtid. Det kunne også være en stald eller en lade. At der fandtes landbrug og husdyr i Gudme og Lejre er nogenlunde sikkert. Om der også fandtes centraliseret magt, beror på gisninger.

(Kristeligt Dagblad 7. oktober 2015)