Politiske klaner har præget dansk politik

En ordstrid i sidste uge mellem den nye miljøminister, Esben Lunde Larsen (V), og en tidligere miljøminister, Ida Auken (R, tidligere SF), tog sit udgangspunkt i, at Esben Lunde Larsen inddrog Ida Aukens afdøde morbror Svend Auken i en diskussion om Aukenfamiliens holdning til landbruget. Esben Lunde Larsen er selv af landmandsfamilie - en omstændighed, som han omfatter med stolthed og ikke mindst en interesse, der har udsat ham for beskyldninger om at træde habilitetsbestemmelserne temmelig nær.

Ida Aukens mor, medlem af Europa-Parlamentet Margrete Auken, tog til genmæle på sin datters vegne med et udsagn til pressen om, at Esben Lunde Larsen ikke skulle ønske sig en familiefejde.

Familieinteresser og -relationer opfattes ellers som fremmedelementer i vores politiske system. Det skyldes, at en politisk tillidspost erhverves i kraft af folkelig tillid og personlig merit. Et system, hvor magt og indflydelse opnås i kraft af fødsel, kaldes aristokratisk.

Dette princip har vi helt forladt i Danmark, bortset naturligvis fra embedet som statsoverhoved, der indtil videre med en slående succes stadig går i arv. Al anden indflydelse i samfundet fordeles efter enten det demokratiske eller meritokratiske princip. Det vil sige, at hvis man er noget ved musikken, er man enten valgt til det eller man er dygtig til det. Der er intet fuldstændigt sammenfald mellem de to kategorier.

Ikke desto mindre kan man iagttage, hvorledes fremtrædende poster i samfundet synes at være arvelige. Det gælder ikke kun de stillinger, der er betinget af den formue og de besiddelser, der går i arv, sådan som man ser det blandt jordbesiddere og i familieejede virksomheder som Lego og Mærsk. Forbavsende mange advokater og dommere er børn af advokater og dommere. Det samme gælder for eksempel læger og præster. Det er ikke det samme som nepotisme, altså ulovlig favorisering af familiemedlemmer.

Det kan også handle om, at familien kan tjene som forbillede eller inspiration. I politik er der mange eksempler på, at familie betyder noget. Den østrigsk-fødte bodybuilder og skuespiller Arnold Schwarzenegger var antagelig aldrig blevet guvernør i Californien, hvis han ikke havde giftet sig ind i det vigtigste amerikanske politiske dynasti, Kennedy-klanen.

Præsident bliver han aldrig, for i USA gælder det aristokratiske princip, at man skal være født i landet for at blive dets præsident. Hillary Clinton, gift med en tidligere præsident i USA, står stærkt i det kommende præsidentvalg. Til gengæld er Jeb Bush ude, selvom han er både bror og søn til en tidligere præsident.

I Danmark kendes mange eksempler på politiske familier. Lilly Helveg Petersen var teknikborgmester i København, gift med Kresten Helveg Petersen, der var minister i flere omgange. Deres søn Niels blev medlem af Folketinget og ligeledes minister, og hans to sønner Morten og Rasmus har begge siddet i Folketinget, og sidstnævnte har også nået at være minister. Per Stig Møller (K), tidligere udenrigsminister, er søn af Lis og Poul Møller, der begge sammen med Pouls bror, Aksel, var betydningsfulde konservative politikere. I landspolitik går også navne som Christmas-Møller og Ellemann-Jensen igen over flere generationer, foruden naturligvis Auken.

Prisen for mest vedholdende politisk dynasti går dog antagelig nok til klanen Hækkerup. Lars Andersen Hækkerup (1819-1903), husmand fra Vetterslev ved Ringsted, var medlem af den grundlovgivende rigsforsamling 1848-1849 og siden medlem af blandt andet Folketinget.

Hans brors barnebarn var Hans Kristen Hækkerup (1876-1929), socialdemokratisk borgmester i Ringsted og folketingsmedlem, far til Hans, der blev blandt andet justitsminister, og Per, der blev udenrigsminister. Per var gift med Grete, der var medlem af Folketingets præsidium, og deres to sønner, Klaus og Hans, har også gjort landspolitisk karriere. Hans Hækkerups to sønner, Nick og Ole, sidder i Folketinget.

(Kristeligt Dagblad 18. marts 2016)