Som et led i den netop vedtagne finanslov er det blevet
besluttet, at øen Lindholm, der ligger mellem Sjælland og Møn, skal være
hjemsted for afviste, kriminelle asylansøgere. Sidst øen var på forsiden af
avisen, var i sommeren 1938, da en epidemi af mund- og klovesyge hærgede
landbruget. Øen husede det, der dengang hed Statens veterinære Forsøgsstation
for Virussygdomme. Kristeligt Dagblad bragte en reportage fra øen den 6. juli
1938. Journalisten kunne berette, at øen var delt i to dele, et iagttagelsesdistrikt
og et afspærringsdistrikt. På iagttagelsesdistriktet boede medarbejderne med
deres familier og man holdt også nogle køer dér for at iagttage, om at der fra
afspærringsdistriktet udgik smitte. I afspærringsdistriktet blev der arbejdet
med smittede dyr. Avisen var imponeret over forholdsreglerne:
”Til Afspærringsomraadet er der kun een Indgang. Enhver, der
passerer den, maa klæde sig af til Skindet. Ikke engang et Armbaandsur eller en
Ring maa han beholde paa sig. Nøgen maa han gennem Badeværelset begive sig ind
i Afspærringsomraadets andet Rum. Straks han har passeret Badeværelset, ifører
han sig et specielt Sæt Laboratorietøj. Og så kan Arbejdet begyndes. Naar
Manden atter skal forlade Laboratoriet, tager han Laboratorietøjet af,
desinficerer Hænder og Arme ved at dyppe dem i Citronsyre og afsæbes endelig
under et Brusebad, inden han igen kan trække i sine Gangklæder og begive sig ud
i Iagttagelsesdistriktet.”
Lindholm indtager i ældre tid en temmelig beskeden rolle i
Danmarks historie, ja slet ingen faktisk. Den er ikke identisk med den ø af
samme navn i Smålandsfarvandet nord for Lolland, der lagde grund til Jakob Ellehammers
berømte forsøg med en flyvemaskine i 1906. Indtil begyndelsen af det 20.
århundrede var øen ubeboet, og man må formode, at den har været anvendt til
græsning eller høslæt. En driftig skibsinspektør, A.C. Brorsen erhvervede øen i
1913, gravede en brønd, plantede træer og byggede en villa. Han solgte øen til staten i 1925. Her grundlagdes
de følgende år et forsøgslaboratorium til bekæmpelse af smitsomme sygdomme
blandt dyr. Forbilledet har antagelig været det i 1910 grundlagte tilsvarende
institut på øen Riems ved Greifswald. Danmark havde med jævne mellemrum været
ramt af mund- og klovesyge, og det havde kostet landbruget store millionbeløb.
Forsøgsstationen på Lindholm blev blandt de førende i Europa i udviklingen af
en effektiv vaccine mod den frygtede husdyrsygdom, og netop i 1938 indledte man
også en egentlig produktion af vaccine.
 |
| Fra forsiden af Kristeligt Dagblad den 6. juli 1938 |
Seneste udbrud af mund- og klovesyge i Danmark var i 1983,
og vaccination mod sygdommen blev forbudt i 1992. På Statens veterinære
Institut for Virusforskning, som det nu hedder, er der også blevet forsket i mange
andre sygdomme som f.eks. rabies. I 2007 blev forskningen på øen lagt under
Danmarks Tekniske Universitet. Men nu er det altså slut. En institution, der
har været afgørende for bekæmpelse af sygdomme i dansk landbrugs husdyrbestand
og væsentlig for udviklingen af fødevaresikkerheden lukker. Det skal ses i
sammenhæng med den omfattende omlægning af forskningen i og kontrollen med
husdyrs sygdomme og fødevaresikkerhed, der har fundet sted siden
årtusindskiftet, og som blev beskrevet af professor i veterinærmedicin Jens
Laurits Larsen i en kronik her i avisen den 1. november 2016. Han konkluderede,
at vi i modsætning til andre EU-lande ikke har et sammenhængende og
samarbejdende veterinærområde til skade for både dyrevelfærden og
fødevaresikkerheden. Man kan så håbe, at det beredskab, som nu ikke længere
skal være at finde på Lindholm, opbygges andetsteds.
(Kristeligt Dagblad 4. december 2018)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar