Avisen har i en af sine sommerserier berettet om den idérigdom, som folk lægger for dagen, når de skal navngive deres børn, og hvordan udbuddet af personnavne er steget til en blomstrende mangfoldighed. Men der er også mange navne, der er gledet ud af brug. Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (f. 1783) bar fornavne, som stadig finder anvendelse i dag. Han var opkaldt efter sin faster, Frederikke Severine. I henhold til Danmarks Statistik er ingen pige blev kaldt Severine i de seneste 30 år. Til gengæld nyder både Severin og Frederikke fortsat popularitet.
Tidligere var det almindeligt at opkalde piger efter mandlige slægtninge og vice versa ved at lade det samme navn optræde i en henholdsvis feminin og maskulin udgave. En Frederikke kunne altså godt være opkaldt efter en Frederik og vice versa. Det samme gælder Sofus og Sofia, Julius og Julia, Martin og Martine, Nikolaj og Nikoline, August og Augusta, der er almindeligt brugte også i dag. Ingen bliver i dag dog kaldt Larsine, Jensine eller Hansine, og både Bent og Bente er gået helt af brug i de sidste årtier, selv om de stadig er udbredt i bedsteforældrenes generation. Og så tilsiger erfaringen, at de vender tilbage sammen med navne som Preben, Flemming, Henry, Yvonne, Sonja, Henning, Yrsa, Poul-Erik og May-Britt. Hvis Holger og Viggo kunne gøre så strålende et come-back, kan alt jo lade sig gøre.
Tidligere var det også almindeligt at navne var oversættelige. Hed man Vilhelm på dansk, oversattes det til Guillaume på fransk eller William på engelsk. Hans, Johan, Jes, Jens eller Johannes er Jean på fransk, Giovanni på italiensk eller John på engelsk. Derfor taler vi på dansk frejdigt om kong Ludvig den Fjortende, som på fransk kaldes Louis Quartorze. Men det har ændret sig, fordi der har udviklet sig en ny og ret interessant følsomhed for nationale forskelle. Så nu vil det være noget mindre nærliggende at kalde Mary for Marie eller Henri for Henrik.
1800-tallets navneskik er en guldgrube for den, der søger det særlige. En af de mest kendte danske arkitekter overhovedet hed Teophilus Hansen. Så vidt vides var han ret ene om det navn. Når han ikke er så kendt i Danmark, skyldes det, at hans hovedværker blev opført i Athen og Wien. Hans bror, der også var arkitekt, hed noget så driftssikkert som Christian.
Amandus forekom som fornavn i 1800-tallet, men det kendes i dag kun i sin feminine form Amanda. En god snes danske mænd hedder Amadeus, mens ingen kvinder længere hedder Amadea. Clement er tilsvarende stadig forekommende i modsætning til Clementia, der ganske vist heller aldrig var særlig udbredt. Meget sjældent var Katrinus. Der kan opstøves i hvert fald ét eksempel på, at en mand – en gårdejer fra Thy – bar det som mellemnavn.
Vender vi tilbage til Grundtvig, kan vi se, at hans tredje kones fornavn, Asta, i dag nyder stigende popularitet. Det kan man ikke sige om hendes mellemnavne, Adelheid og Tugendreich. En af Grundtvigs samtidige, den kongelige skuespiller og læge Johan Christian Ryge (1780-1842), blev kendt for at give sine mange børn særprægede navne. Han nummererede dem i tilgift efter romersk skik. Den tredje hed Victorine Mathilde Tertia og to af hendes søstre hed som henholdsvis nummer syv og otte Clothilde Natalie Septima og Christiane Frederikke Opheline Octavia. Han fik femten i alt. Stakkels Decimaquinta.
Ernst hørte også til de dele af tidligere tiders navnerepertoire, der er vendt tilbage. Det samme kan man ikke sige om Ernestine for nu slet ikke at tale om Bartholine. Der går en vedholdende anekdote om, at et forældrepar for hundrede år siden forgæves ønskede deres datter døbt Femsetrine, fordi dåbsdagen var femte søndag efter trinitatis (5. s.e. Trin.), men det er nok en and. Det minder om, at det fortræffelige pigenavn Trine er gået helt af brug blandt nyfødte. Det gælder også Stine, selv om mere end ti tusind danske kvinder bærer navnet. Det er hundrede gange mere udbredt end den mandlige parallel, Stinus. Til gengæld er navnet Linus væsentlig mere populært til nyfødte end Line.
(Kristeligt Dagblad 30. juli 2026. Avisens rubrik var længere)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar