Influenzaen kommer

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan man læse, at der hvert år dør i gennemsnit ca. 1000-2000 personer i Danmark af komplikationer som følge af influenza. Sundhedsstyrelsen besidder uden tvivl den afgørende ekspertise på feltet. Imidlertid stemmer skønnet ikke med de tal, der er indberettet til Danmarks Statistik, som har stillet et nyttigt redskab til rådighed for borgerne, så vi selv kan se efter. På statistikbanken.dk kan man med lidt øvelse skabe brugerdefinerede tabeller og grafer ud fra de bagvedliggende databaser. Hvis man søger på dødsårsager, vil man se, at siden 2005 er et sted mellem 10 og 60 personer døde af akut lungevejsinfektion eller influenza om året. Derfra er der unægtelig et stykke vej op til Sundhedsstyrelsens tusinder.

Danmarks Statistiks service til borgerne begrænser sig ikke til de aktuelle tal. Samtlige udgaver af Statistisk Årbog, der er udkommet siden 1896, er lagt ud på nettet i pdf-format (http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/).

For den tålmodige er der en rigdom af oplysninger at finde. I tilfældet influenza retter opmærksomheden sig naturligt mod det, der blev kaldt ”Den spanske Syge”, en pandemi – altså global epidemi – der ramte Danmark i sommeren 1918. Den kaldes en af verdenshistoriens største dræbere. Hvor mange der døde på verdensplan, vides ikke med nogen sikkerhed, for kun få lande havde en statistik, der var lige så nøjagtig som den danske. Dertil kom, at mange lande fortav sygdomsudbruddet. Når sygdommen fik prædikatet ”Den spanske Syge”, skyldes det ikke, at den stammede fra Spanien, men nærmere det forhold, at det neutrale Spanien havde en relativt fri presse, således at verdensoffentligheden første gang lærte sygdommen at kende gennem dens forekomst på Den iberiske Halvø.

Man havde registreret influenza-epidemier før. I 1889 og de følgende år havde en epidemi ramt Danmark. Ikke nogen stor andel af befolkningen var blevet syge, men dødeligheden blandt de syge var til gengæld høj. Op mod en tredjedel af de syge over 65 år lod livet. I 1918 blev næsten ½ million danskere ud af en samlet befolkning på omtrent 3 millioner syge af influenza. Det kendetegnede Den spanske Syge, at patienter i alderen mellem 15 og 40 blev relativt hårdere ramt, og man spekulerede allerede dengang over, hvor vidt det skyldtes, at de ikke fra tidligere epidemier var immuniserede. Betydning havde det under alle omstændigheder, at Verdenskrigen – også i de neutrale lande – indebar, at et meget stort antal mænd i den værneduelige alder var stuvet sammen i kaserner eller i felten.

Den spanske syges dødelighed var lav. Der foreligger for 1918 kun tal for bybefolkningen. I hovedstaden og købstæderne døde det år 4150 personer af influenza. Sygdommen blussede op igen i 1920, og da var man begyndt at tælle landdistrikterne med. Det år døde i alt 2998 mennesker af influenza i Danmark, heraf ca. 40 % på landet. Hvis man antager, at den samme fordeling gjorde sig gældende i 1918, betyder det, at ca. 7000 mennesker døde af influenza i det værste år.

Det interessante er imidlertid, at den samlede dødelighed i hele landet stort set ikke blev påvirket af epidemien, ja faktisk døde der i det værste år 1918 relativt færre danskere (13 promille af befolkningen) end gennemsnittet for årene 1916-1920 (13,1 promille). Populært sagt ville folk være døde også uden epidemien. Og så er vi nok tilbage til den principielle diskussion af, hvad folk dør af, hvis de dør, mens de har influenza? Den må man hellere overlade til Sundhedsstyrelsen at udrede.

(Kristeligt Dagblad 4. okt. 2015)