Filmen knækkede

Når sigøjnerne lyver og stjæler, er det jo kun rimeligt at sætte dem i reservat, ikke sandt? TV 2's højt belagte nyhedsmagasin forrige søndag aften havde fået en invitation til at deltage i en dåbsfest for fire døtre af en dansk kloakmester og hans kone, der tilhører Roma-folket, også kaldet sigøjnere. De ville gerne fortælle, hvordan deres liv så ud for at nuancere den almindelige danskers forestilling om sigøjnere. Det var TV 2's hold tydeligvis med på, men midt i det hele knækkede filmen for dem, for de fik et interview, som de åbenbart havde meget svært ved at sige nej til. De fleste af de adskillige hundrede dåbsgæster var ikke meget for at optræde i fjernsynet, og det fremgik tydeligt af indslagets billedside, der var præget af tomme stole. En af gæsterne havde dog ikke noget imod at vise sit ansigt til kameraholdet, og tale ville han også gerne.

Han havde artige ting at fortælle om Roma-folket: En sigøjner må gerne lyve over for en 'gadjo' - en ikke-sigøjner - men aldrig over for en fælle, sagde han. Og når en sigøjner stjæler, er det altid af nød, i modsætning til ikke-sigøjnere. Den slags udsagn er udtryk for de mest fladtrådte fordomme om sigøjnere. Hvis jeg eller hvem som helst havde sagt noget tilsvarende, ville TV 2 ganske givet aldrig have turdet bringe interviewet af frygt for beskyldninger om at kolportere racisme, men nu var det altså en roma, der sagde det, med fremmedartet navn, mørk hud og hele pivtøjet. Og trods sine udsagn om sigøjneres utroværdighed, blev han altså betragtet som troværdig. Og så handlede indslaget ikke længere om en dåbsfest, men om sigøjnernes forhold til resten af samfundet. Det var en helt anden historie. Fra at handle om de eksotiske fremmede blev det til en historie om de farlige fremmede.

Det er for det første dårligt journalistisk håndværk at ville fortælle to historier på en gang, og håndværket bliver kun værre af, at den anden historie blev fortalt så dårligt. Redaktionen skulle have spurgt sig selv, om denne ene mand var repræsentativ for sit folk? Hvad gav ham ret til at tale på sine fællers vegne? I et så alvorligt spørgsmål, hvor en hel gruppe stilles under anklage, kræver almindelig presse-etik, at repræsentanter for gruppen får lejlighed til at svare igen. Et ekspert-udsagn ville også have været velanbragt.

Skaden er sket. Romaerne har fået bekræftet, at det aldrig kan betale sig at optræde på fjernsynet, for journalisterne vil gribe den mindste chance for at give deres fordomme frit løb. Romaerne er en minoritet, der er overrepræsenteret i de sociale statistikker, og underrepræsenteret dér, hvor magten udøves - herunder også i medierne. I Helsingør kommune bor der 800-1.000 af dem, hvor de i vid udstrækning opfattes som et problem, ikke mindst af borgmester Per Tærsbøl. Han har nogle kreative forslag til, hvordan disse problemer skal løses. Børnene kom ikke i skole, så han truede med at trække i forældrenes bistand. Det må man ikke.

Nu er en ny sag undervejs. Der er netop indgivet klaget til Tilsynsrådet, fordi Helsingør Kommune har oprettet særlige klasser for Roma-børn. Ingen benægter, at der er problemer med mange af roma-børnene, og der er intet forgjort i at oprette særklasser for børn med særlige problemer, men disse klasser er oprettet udelukkende på baggrund af børnenes etnicitet og ikke ud fra en sagkyndig vurdering af deres pædagogiske, psykologiske eller faglige behov. Det er klokkeklar diskrimination, og klagerne har en god sag. Desværre har TV 2 netop bombet denne sag et godt stykke tilbage med fremlæggelsen af uimodsagte fordomme i den bedste sendetid. Når sigøjnerne lyver og stjæler, er det jo kun rimeligt at sætte dem i reservat, ikke sandt?

(Kommentar i Information, 5. feb. 2003)