Shackleton-metoden

En af de mest beundrede lederskikkelser gennem tiderne hed Ernest Shackleton. Han gennemførte nogle nærmest fantastiske ekspeditioner til Sydpolen. Den berømteste foretog han med skibet Endurance 1914-17, hvor han under de hårdest tænkelige betingelser førte sit mandskab helskindet hjem. Shackletons legendariske mod og udholdenhed har affødt historien om det, der kaldes »The Shackleton Advert«. Det var en rekrutteringsannonce, som han skal have indrykket i The Times (forlægget er så vidt vides ikke fundet): »Mænd søges til farefuld færd. Lille hyre, bitter kulde, mange timer i fuldstændigt mørke. Sikker hjemkomst usikker. Ære og anerkendelse i tilfælde af succés.« Shackleton fik 5.000 ansøgninger, og selvom det muligvis er løgn, er det interessante netop, at det slet ikke er usandsynligt. Der er en helt uimodståelig appel ved den uforløjethed, som står ud af den knappe telegramstil. Derfor undrer det mig også konstant, at så få politikere bruger denne indlysende metode, hvis de vil have vælgere.

Som det er nu nærmest flokkes danske politikere på den påståede politiske midte, der karakteriseres af en frenetisk angst for at pille ved etablerede privilegier. Det efterlader en meget stor og upløjet arbejdsmark til den politiker, der tør se de indlysende problemer i øjnene. Der er en verden af ledige standpunkter på Christiansborg, sålænge man ikke engang kan realitetsbehandle forslag om at nedjustere stigningstaksten i de sociale ydelser fra lønindex til prisindex. På den anden side kan man godt forstå, at de ikke gør det. Danske vælgere er nemlig påfaldende bestikkelige. Succés'en med ældrechecken viser klart, at det er tilfældet. Man har taget ved lære af børnechecken. Dansk Folkeparti har været kloge nok til ikke at gøre ældrechecken permanent, for så længe ingen kan tage checken for givet, må vælgerne hellere forblive trofaste mod dens skaber, så den kan komme igen. At regeringens politik tvinger kommunerne til at udhule velfærden for de ældre er en smart måde at finansiere ældrechecken, ja, overfinansiere, tør man godt sige. Hvad bliver det næste? En check til de midaldrende? - eller hvad med at gøre rent bord og indføre en vælgercheck?

Heldigvis er danskerne også et sandhedskærligt folk, der godt kan se, at mange ting sådan set går udmærket uden at staten sender en check. Faktisk ville mange ting fungere bedre uden, skal man dømme efter effekten af nogle af støtteordningerne. Blot nogle eksempler: Landbrugsstøtten har - foruden at ødelægge ulandenes landbrug - ikke kunnet forhindre, at vi i Danmark ikke alene producerer mad af en middelmådig smagskvalitet, men at vi også har meget dyre fødevarer. Man ser nu i ansøgerlandene til EU, at udsigten til landbrugsstøtte blot betyder, at jordpriserne stiger. Frem og tilbage er lige langt, og for den danske landmand betyder landbrugsstøtten ikke andet end mere papirarbejde og flere nuller i mellemværendet med kreditforeningen, hvis han da ikke ligefrem svindler med hektarstøtten.

SU til hjemmeboende gymnasieelever fremmer ikke den faglige standard, tværtimod. Checken tjener tilsyneladende først og fremmest til at finansiere et alkoholmisbrug af europæisk rekordhøjde. Boligsikringen er stort set ikke bedre. Unge, som har lejet en forældrekøbt lejlighed, kan modtage boligsikring, der hermed er et statstilskud til middelklassens formueakkumulering. I resten af boligmarkedet indregnes boligsikringen blot i prisdannelsen i udlejernes favør, hvis der da ikke er tale om socialt boligbyggeri, hvor størstedelen er finansieret af det offentlige i forvejen. Efterlønnen er nok den største knast for tiden. Den finansierer bl.a. arbejdsføre menneskers jordomrejser og rødvinsforbrug i en tid, hvor deres arbejdskraft angiveligt eftersøges. Giv dog de mennesker, der er slidt op efter 40 år på arbejdsmarkedet, en anstændig førtidspension, og lad resten om selv at finansiere deres egen fest.

Jeg indrykker derfor følgende fiktive annonce i Information: »Kandidater søges til politisk parti. Forvent ingen landbrugs-støtte, ældrecheck, boligsikring, SU for gymnasieelever, mimrekort, tvungen ferie eller efterløn. Valg usikkert, for nu ikke at tale om genvalg. Vær forberedt på flere års parlamentarisk ørkenvandring og vær sikker på, at de øvrige partier med tiden vil stjæle dit program, punkt for punkt. Evt. ære vil blive tildelt post mortem.«

(Kommentar i Information 16. nov. 2002)