Al den varme luft om visioner, kerneværdier og missioner

For nylig blev jeg indkaldt til generalforsamling i et aktieselskab, fordi vi ejer et par aktier.

Der er tale om en nordsjællandsk medicinalvarevirksomhed, der plejer at være et godt papir, men også den lider under den verserende krise.

Det fremgår blot ikke af indkaldelsen. Derimod vil den administrerende direktør præsentere virksomhedens »nye mission, værdier og vision«.

Som om der var tale om et vækkelsesmøde, som nogen seriøs aktionær gider gå til. Jeg kender udmærket virksomhedens værdi. Den er udtrykt i aktiekursen.

Det var den, der fik mig til at købe en aktie til at begynde med, og det er faldet i denne værdi, der stiller mig lidt skeptisk over for den administrerende direktørs snak om »værdier«.

Det er ikke et aktieselskabs primære opgave at producere, sælge, markedsføre, overholde etiske retningslinjer, føre personalepolitik, forgylde direktøren eller overleve for den sags skyld.

Det er blot midler, som tjener et formål. Visioner, missioner og værdier er bare ord, som man sætter på den egentlige opgave: at tjene penge. Generalforsamlingen er et møde, hvor aktionærer har mulighed for at udtrykke deres mistillid til bestyrelsens og direktionens evne til at tjene penge.

Hvad aktionærerne vælger at bruge deres egne penge på, er en anden sag. Det kan være en fond, der f.eks. har sygdomsbekæmpelse som formål.

Det skal ikke tage opmærksomheden fra den omstændighed, at en producent af medicinalvarer ikke er til for at hjælpe syge mennesker. Den skal tjene penge på syge menneskers behov. Så brillant enkel er aktieselskabets idé.

Hvis jeg ikke kan få det til at stemme med min personlige overbevisning, kan jeg bare sælge aktien.

Offentlige institutioner har meget mere varierede opgaver end private virksomheder. De varetager alt fra helbredelsen af borgernes bronkitis til græsslåning på kommunale arealer.

Billedet forstyrres en del af, at de fleste offentlige institutioner og organisationer er begyndt at tale om sig selv, som om der var tale om private virksomheder.

Kommuner kan finde på at kalde sig selv »koncerner«, og skoler taler om sig selv som »virksomheder«. Plejehjem og brandstationer redegør for deres »omsætning« og »produktivitet«. Oven i dette kommer så den maniske optagethed af »værdier«.

Nu en lille quiz: Hvilken offentlig institution har defineret følgende tre tillægsord som sine kerneværdier: »nyskabende«, »troværdig«, »helhedsorienteret«?

Er det mon Teknisk Forvaltning i Helsingør Kommune? Er det Statens Luftfartsvæsen? Eller er det Syddansk Universitet? Gæt selv. Svaret er uendelig ligegyldigt Det kunne såmænd lige så godt have været min medicinalvareproducent, der var kommet på den idé.

Hvad er der ikke brugt af møder, planlægning, strategiseminarer, trivselsarrangementer, høringer og nyhedsbreve på at udfinde, formidle og implementere disse tillægsord?

Hvad har folk dog ikke brugt af tid, papir, kaffe og varm luft på at diskutere harmløse modeudtryk? Tilfældige ord gør hverken til eller fra, når det handler om de opgaver, som skal løses. Aktieselskaber skal stadig tjene penge.

Teknisk forvaltning skal vedligeholde byens offentlige rum. Luftfartsvæsenet skal føre tilsyn med den civile luftfart. Universitetet skal forske og undervise.

Det er meget vanskelige og komplicerede opgaver hver for sig. Derfor er det vigtigt, at vi ikke spilder mere tid på at lade, som om det ikke netop er det, der er opgaverne.

(indlæg i Politiken 28. dec. 2008)