Nyheder og knap så nye nyheder

Definitionen på en nyhed er, at ingen har hørt den før. For at få så mange nyheder til avisen som muligt, må journalisten derfor holde sig fri af ethvert forhåndskendskab til et givet emne. Det virker i hvert fald ofte sådan, når aviserne skriver om noget, man har lidt indsigt i. For mit vedkommende er det Danmarkshistorien. Sagkyndige inden for andre fagområder har ofte den samme oplevelse.

Nu kan jeg f.eks. læse den nyhed, at H.C. Andersen var homoseksuel. Det siger Dag Heede til min avis. Han har bevidst provokerende kaldt Andersen en »fisselette«. Heede skal have solgt sin bog om emnet, og han ved hvordan medieklaveret spiller, så han smører tykt på, og redaktionen æder den råt: Lidt slag i bolledejen her i H.C. Andersen-året. Men selvfølgelig er det ikke en nyhed. Den stod at læse i Dagbladet »København« første gang i februar måned 1893. Andersens seksualliv – og fravær af samme – har siden været genstand for meget, men aldrig fortielse. Overfortolkning er reglen. Tænk blot på de berømte symboler i kalenderen, der systematisk udlægges som tegn på masturbation, selvom ingen vist rigtig kan forklare hvorfor. Jeg tror personligt de handler om hans fordøjelse – muligvis podagra – eller måske huslejerestancer, men næppe menstruation.

Tilgiv min indledende morsomhed. Journalister er ikke dummere end andre mennesker. Der er dog en afgørende temperamentsforskel mellem journalister og akademikere. Journalister berettiger deres historie med, at ingen har beskæftiget sig med den før. Som historiker ved man, at den eksklusive historie ikke eksisterer. Der er altid nogen, der allerede har været der. Jeg var f.eks. så forfængelig at tro, at jeg havde fundet på noget nyt, da jeg for et par år siden kastede mig over lugtesansens historie. Temmelig originalt, ikke sandt? Men nej. Den altid farverige kulturhistoriker Troels-Lund skrev for mere end 100 år siden om emnet. Lugtesansen har sågar en sociologi, hvis nogen er interesseret. Den er gennemgået af Georg Simmel i 1908. Så har man som akademiker gudskelov fodnoten. Heri finder man henvisningerne til alle dem, der kom først. Og heldigvis forholder det sig også sådan, at der aldrig er forsket nok i et emne.

Den fortjenstfulde journalist Alex Frank Larsen har lavet en serie til fjernsynet om den danske slavehandel på de vestindiske øer. Det er et vigtigt emne, og Larsen skal have ros for at have taget det op. Det første program i serien lover godt. Det var interessant og velgennemarbejdet, og jeg glæder mig til de næste. Derfor undrer det mig også, når Larsen siger til min søndagsavis, at han har taget emnet op, fordi der næsten ikke står noget om det i historiebøgerne. Det passer ganske enkelt ikke. Der er skrevet ganske meget om dansk Vestindien og slaverne. Som fagmand bliver man lidt forskrækket, for hvad er disse udsendelser bygget på, hvis det ikke skulle være den omfattende litteratur om emnet?

Jeg tror nu også, at Larsens påståede ubelæsthed er koketteri. Han har blot brug for at fremstille faghistorikerne som forsømmelige for at kunne fremhæve sin egen indsats som så meget desto mere banebrydende, for sådan er spillereglerne for det journalistiske scoop. Det er egentlig unødvendigt, for jeg kender ikke den historiker, der ikke ville være glad for at se sit emne gjort til genstand for et fjernsynsprogram, og programmet kan jo umuligt blive ringere af at den relevante litteratur og sagkundskab er blevet konsulteret.

Vi historikere er ikke interesseret i at have eneret på fortiden. Den tilhører alle. Der er ikke som hos jurister og medicinere nogen kvaksalverparagraf, der hindrer lægfolk i at praktisere den historiske videnskab. Vi ville jo også være adskillige gode bøger og forskningsresultater fattigere, hvis det forholdt sig sådan. Og jeg lover fortsat at holde mig fra at sysle med mave-tarm-kirurgi i min fritid. Selvfølgelig er der også lidt forfængelighed med. Det er sjovt at være Kloge-Åge i fjernsynet, selvom man kun får en taxa-bon for ulejligheden. Vi mener bare, at vi har forstand på det, fordi vi er uddannet til det. Det ærgrer os også, når vi ikke bliver taget med på råd.

(Hvis avisen havde fodnoter, skulle der have været henvisninger til bl.a. Vilhelm von Rosens disputats om dansk bøssehistorie og standardværket Vore gamle Tropekolonier, der udkom første gang for 50 år siden.)

(kommentar i Information 15. jan. 2005)