Politisering af kirken

Elsebeth Gerner Nielsen (R) ønsker om, at social ansvarlighed skal indgå i folkekirkens fadder-oplæring og konfirmationsforberedelse, udstiller igen hendes manglende gehør i spørgsmål, der har med forholdet mellem kirke og stat, religion og politik at gøre.

Hvis det er radikal politik at adskille kirke og stat kunne radikale folketingsmedlemmer jo passende begynde med at undlade at blande sig i kirkens indre anliggender. Det er ikke kirkens opgave at føre socialpolitik, og det er i hvert fald ikke politikernes opgave at føre socialpolitik med kirkens penge.

De politiske vinde bærer uden tvivl i retning af en genforhandling af demarkationslinjerne mellem kirke og stat. Det er ønskeligt at fastholde et sekulariseret, demokratisk styre af landet, men lige så ønskeligt er det, at der ikke finder en politisering af kirken sted. Det sidste hensyn lades alt for ofte ude af betragtning, når talen falder på folkekirkens fremtid.

Faren for politisk indblanding bliver bestemt ikke mindre, hvis kirken en dag står på egne ben. En selvstændig folkekirke vil være en langt mere centraliseret organisation, der derfor også vil blive genstand for magtbegær og politiske ambitioner. Hvis Gerner Nielsens klodsede, uoplyste og letkøbte udtalelser sætter standarden for Christiansborgs politik på området, må vi hellere bevare status quo.

(debatindlæg i Kristeligt Dagblad 14. juli 2007)