Webers stålskal

Henrik Dahls oplysende gennemgang af ænders adfærd i trafikken ifølge flere sociologer, senest Max Weber, fortjener en supplerende fodnote.

Udtrykket »rationalitetens jernbur« forekommer ikke hos Weber. Det anvendes ofte og tjener i reglen som en fortættet - men altså også lettere misforstået - omskrivning af en længere udredning af den historiske overgang fra reformatorisk askese til industriel vindskibelighed fra afslutningen af Webers berømte skrift om Den protestantiske etik og kapitalismens ånd (1920). Her finder man udtrykket »stahlhartes Gehäuse«, et stålhårdt hylster, kabinet eller måske rettere en skal. Webers meget omstridte pointe var, at kapitalismen og industrialismen var et resultat af en især calvinistisk livsanskuelse, og i denne sammenhæng er det værd at bemærke, at Weber ikke knyttede rationaliteten og stålhylsteret direkte sammen.

Passagen lyder således i min oversættelse: »Kun som en tynd kappe, der til hver en tid kan kastes af, skal ifølge Baxter bekymringerne for de ydre værdier hvile på de helliges skuldre [Richard Baxter, 1615-91, var en fremtrædende engelsk puritansk prædikant, jfm.] Men skæbnen forvandlede denne kappe til en stålhård skal. Idet askesen satte sig for at omskabe verden og virke i den, vandt denne verdens ydre goder en stigende og til sidst uafvendelig magt over mennesket som aldrig før i historien.« Webers pointe med denne metafor var ikke så meget, at mennesket er fanget i et bur, som at skallen er tom. Vi er blevet til »fagfolk uden ånd og nydelsesmennesker uden hjerte« i den indbildning, at vi udgør udviklingens højeste trin. Vi er bundet til et mekanisk-maskinelt kosmos, som kun kan opretholdes, indtil »den sidste centner fossilt brændstof er brændt op«, som det hedder med en vending, der nok ligesom kappen og skallen var tænkt billedligt, men som små hundrede år senere lyder mere konkret end metaforisk. Det vil dog være helt misforstået at gøre Weber til energiforsyningsproblemets første profet. I denne sammenhæng må han læses som moralist og ikke som nationaløkonom. Bortset fra det var Weber altså heller ikke uden humor. Et udvalg af hans øjenåbnende og stedvist meget vittige tekster foreligger i dansk oversættelse i en tobinds-udgave fra 2003 redigeret af Heine Andersen.

(læserbrev i Weekendavisen 30. juli 2010)