Lige nu ligger ubrugte vacciner for millioner mod H1n1-influenzaen og overskrider sidste holdbarhedsdato. Der har været stærke røster fremme om overreaktioner og panikløsninger. Men hvis man ser tilbage på tidligere pandemier, kan man bedre forstå, hvorfor der blev råbt " ulven kommer".
Pandemier er globale epidemier. De forudsætter en eller anden form for global kommunikation. Forbindelserne på tværs af kontinenterne var særlig intensive i de sidste årtier af det 19. og de første årtier af det 20. århundrede. Mængden af varer og mennesker, der krydsede oceaner, var kolossal. Og med dem fulgte sygdomme.
En af dem var den såkaldte spanske syge, der hærgede i årene 1917-1920. For lande som Kina og Indien findes der stort set ingen pålidelig statistik, så det er og bliver et forsigtigt skøn, når man siger, at pandemien kostede 25-30 millioner mennesker livet. Det er flere end det samlede antal faldne under Første Verdenskrig.
Sygdommens ophav er omstridt. Den kaldes den spanske syge, fordi offentligheden først fik kendskab til den gennem den spanske presse, men det skyldes antagelig, at Spanien var neutralt og derfor ikke var underlagt samme censur som de krigsførende parter. Det kendetegnede sygdommen, at den ramte yngre mennesker i alderen 20-45 år. Det er der givet medicinske forklaringer på. Det kan også skyldes krigen, altså at mænd i den våbenføre alder var samlede i store lejre og derfor særlig udsat for smitte.
Danmark har tradition for god befolkningsstatistik. Den var ikke så god i 1918 som i dag, men væsentlig bedre end i de fleste andre lande. Den spanske syge lignede H1n1 på et væsentligt punkt, nemlig at dødeligheden i virkeligheden var meget lav. Til gengæld var sygeligheden meget høj. Mindst en halv million danskere blev ramt af influenzaen i 1918. 4150 dødsfald blev registreret, men dødelighedsstatistikken dækker kun bybefolkningen.
Landboerne, der udgjorde mere end halvdelen af den samlede befolkning, har antagelig ikke været så hårdt ramt. Det er faktisk ganske påfaldende og så vidt vides hidtil uden forklaring, at den samlede dødelighed i landdistrikterne faldt markant fra 1917 til 1918.
Influenzaen klingede først af i 1920. Så dødstallet ligger antagelig i nærheden af en halv snes tusinde. Det tal, der cirkulerer i litteraturen, ligger på 12.000-14.000 døde, men i virkeligheden mangler der grundlæggende medicinhistorisk forskning på området.
I 1918 var myndighederne de fleste steder i verden næsten fuldstændig uforberedte. I dag er vi meget forberedte - nogle vil også sige overforberedte. Men sundhedsvæsenets største succeser er usynlige, og ingen kan tage æren for dem. De består nemlig i fraværet af sygdom. Vi må tænke på de ubrugte vacciner på samme måde som udgifterne til en brandforsikring.Vi er bedst tjent med, at pengene er spildt.
(Kommentar i Kristeligt Dagblad 8. sep. 2010)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar