Selv med det kendskab, som man i offentligheden har opbygget til Bent Jensens person (BJ), hans præstationer som forsker og hans politiske overbevisning, er det rystende at læse hans beskyldning mod Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent. Den er ganske forkastelig set fra et menneskeligt synspunkt, fuldstændig uvederhæftig fra et fagligt synspunkt og helt umådelig ubegavet fra et forskningspolitisk synspunkt.
BJ skal være leder af et nyt koldkrigsforskningscenter. Han har i kraft af en politisk beslutning med Dansk Folkeparti som hovedkraft privilegeret adgang til PET’s arkiver. Artiklen om Dragsdahl må betragtes som hans første embedshandling, en slags programerklæring. Det er ganske afslørende for Bent Jensen selv, for det står nu klart – selv for dem, der ikke måtte have lugtet lunten på forhånd – at Bent Jensen ikke vil forske, men drive inkvisitionsvirksomhed.
Jensens sag er meget dårligt underbygget, og han har sikret sig, at han ikke får kvalificeret modspil. Andre forskere – især den noget sendrægtige PET-kommission – kender det samme materiale, men i modsætning til Bent Jensen tager de deres tavshedspligt alvorligt og kan ikke kommentere sagen. Dragsdahl derimod er tvunget til at forklare sig, hvilket bl.a. indebærer, at han må berette om forhold, der rettelig hører privatlivet til. Det er forhold, som PET ganske givet har været informeret om, og som derfor også er kommet til Bent Jensens kendskab via arkivet, men dem nævner han jo ikke med et ord i sin artikel. Intet, der taler til forsvar for Dragsdahl, fremdrages af Bent Jensen, og det er uvederhæftig forskning.
Ud over det faglige og menneskelige aspekt udviser BJ meget svag dømmekraft i forholdet til den myndighed, der har tilvejebragt hans kildemateriale. Han har simpelthen gjort PET stor skade, hvad PET meget tydeligt har forsøgt at gøre ham klart. At han lækker personfølsomme oplysninger er meget muligt en strafbar overtrædelse af de betingelser, under hvilke han har fået adgang til arkivet.
PET’s troværdighed er dermed svækket, for Jensens artikel vil med stor sikkerhed betyde, at tjenesten vil få vanskeligere ved at garantere deres informanters anonymitet. Kilderne tørrer ud, som man siger. For nu slet ikke at tale om, at PET vil være skræmt fra at give uafhængige forskere adgang til arkiverne i mange år fremover. Hvis BJ ikke retsforfølges eller i det mindste afskæres fra sin arkivadgang som resultat, kan det kun skyldes, at han er skærmet af det herskende politiske flertal.
(indlæg i Politiken 18. jan. 2007)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar